Danske 9.-klasse-elever er en del bedre til at placere generelle socio-økonomiske forhold i den rigtige historiske rækkefølge end specifikke, politiske begivenheder i Europa og verden. Det samme billede gør sig gældende for 15-årige i de øvrige europæiske lande. De danske elever er på samme niveau som det europæiske gennemsnit i de socio-økonomiske spørgsmål og noget dårligere i de politiske. På det teknologiske og kulturelle område ligger de danske elever over det europæiske gennemsnit.

Det må være den foreløbige forsigtige konklusion på et hjørne af den igangværende store undersøgelse i Europa af 15-årige skoleelevers historiebevidsthed. Den startede i begyndelsen af 1990'erne, og vi befinder os i øjeblikket midt i rapporteringsfasen. I alt deltager cirka 31.000 elever og cirka 1.300 lærere fra 30 lande i undersøgelsen.

Undersøgelsen drejer sig ikke om at måle elevernes kundskaber og færdigheder, men om at afdække deres holdninger, meninger, forståelser, følelser og interesser.

I elevernes spørgeskema er der 48 forskellige spørgsmål med i alt 287 variabler. Spørgsmålene angår for eksempel elevernes forhold til faget historie og til deres historieundervisning, deres forståelse af den relative kronologi, deres interesse for og forståelse af forskellige centrale perioder, emner og temaer i europæisk historie, deres opfattelse af forskellige økonomiske, sociale, politiske og kulturelle faktorers betydning for historiens gang før, nu og i fremtiden, deres forståelse af udviklingsbegrebet, deres holdning til sociale, nationale og menneskelige konflikter og deres mening om indvandrere, demokrati, national identitet og miljøspørgsmål.

Som dansk koordinator har jeg varetaget den hjemlige del af undersøgelsen. I foråret 1995 inviterede jeg 60 9.-klasser på forskellige skoler til at deltage. De var tilfældigt udvalgt, dog således at en nænsom justering sikrede, at klasserne var repræsentative for danske 9.-klasser. 51 af skolerne med et samlet elevtal på 851 svarede positivt og indsendte deres udfyldte spørgeskemaer.

I indeværende artikel skal jeg kort fremlægge nogle resultater om elevernes forståelse af den relative kronologi, dels fordi dette begreb af gode grunde har fået en meget central placering i det nye faghæfte for historie, dels fordi denne del af undersøgelsen vel kommer tættest på at afdække elevernes (historiske) kundskaber.

Der er fire spørgsmål vedrørende den relative kronologi. Af de to af dem, som gengives her på siden, kan der med forsigtighed blandt andet siges følgende:

1. De danske elever er en del bedre til at placere generelle socio-økonomiske forhold end specifikke, politiske begivenheder i Europa og verden. Det samme billede tegner sig for de europæiske elever i almindelighed.

2. De danske elever er på samme niveau som det europæiske gennemsnit i de socio-økonomiske spørgsmål og noget dårligere i de politiske.

3. Forklaringen på disse to forhold kunne være, at de danske elever undervises mere i national historie end i Europas og verdens historie.

I øvrigt er det ikke blot procenttallet af korrekte svar, som er afgørende for de to elevgruppers indbyrdes placering. Det spiller også en rolle, hvor langt ikke-korrekte besvarelser ligger fra det korrekte svar. For eksempel trækker det mindre ned, at en del danske elever bytter om på 19 c og d (se boks), end at de ikke ved, hvornår det sorte Afrika blev afkoloniseret, og derfor placerer disse begivenheder helt forkert med det resultat, at det virker forstyrrende ind på de andre besvarelser.

De to andre spørgsmål vedrørende den relative kronologi er billederne af skibe og dragter. Også på de teknologiske og kulturelle områder synes elevernes relative kronologiske kundskaber at være større end på det politiske område, og bortset fra at både danske og øvrige europæiske elever bytter om på det romerske skib og vikingeskibet, så synes jeg, at procenten af korrekte svar er imponerende høj. Og jeg glæder mig over, at de danske elever klarer sig flot i helhedsbilledet.

Dette var blot et lille hjørne af undersøgelsen, som rummer utallige andre spændende muligheder. De vil blive fremlagt i de kommende nordiske og danske rapporter. Af de 51 skoler, hvor eleverne besvarede spørgeskemaerne, var der 43 ledsagende lærerskemaer, som blev besvaret. Lærernes spørgeskema har 25 spørgsmål, som blandt andet drejer sig om deres uddannelsesmæssige, praktiske og politiske baggrund, deres syn på skolen, eleverne og historieundervisningen og deres opfattelse af forskellige økonomiske, sociale, politiske og kulturelle faktorers betydning for historiens gang.

Spørgsmålene i elevernes skema er udformet på en sådan måde, at svarene gerne skulle skabe grundlaget for en nuanceret viden om den europæiske skoleungdoms holdninger og synspunkter om vigtige spørgsmål i 90'ernes Europa. Hvorledes opfatter ungdommen i Østeuropa demokratiets indhold og muligheder, og hvorledes er deres nationale og internationale identitet? Hvad mener skoleungdommen for eksempel i de nordiske lande om den europæiske integration? Og hvad mener de unge specielt i de sydeuropæiske lande om indvandring fra andre lande og andre dele af verden? Hvilke ligheder og forskelle er der på de unges holdninger og synspunkter i de forskellige dele af Europa på disse og andre centrale problemer?

Vagn Oluf Nielsen er lektor i historie og samfundsfag ved Danmarks Lærerhøjskole.

Rapporter i 1998

Den første fælles, cirka 900 siders engelsksprogede rapport, 'Youth and History' , udkom i april 1997. Dermed er der åbnet for nye rapporteringsmuligheder. De to mest nærliggende opgaver er for mit vedkommende udarbejdelsen af en rapport over de danske resultater, med europæiske udblik, og samarbejde med de øvrige nordiske landes koordinatorer om en særskilt rapport om de nordiske resultater. Begge disse rapporter skal udkomme i løbet af 1998. Arbejdet er i fuld gang.

Indtil nu har jeg offentliggjort mindre dele af undersøgelsen i artikler i 'Kridthuset' nummer 3/1995 (om undersøgelsen i almindelighed), i 'Kridthuset' nummer 5/1996 (om elevernes interesse for forskellige slags historie) og i 'Historie og Samfundsfag' nummer 3/1997 (om elevernes historieforståelse og historiebevidsthed og om deres aktiviteter i historietimerne).