Bodil har endelig fået fred. Onsdag den 17. september sov hun stille ind i en alder af kun 46 år. For en del år siden blev hun opereret for brystkræft, og vi troede alle sammen, at hun var helt rask, men for fire år siden brød sygdommen ud igen, og for tre år siden måtte Bodil holde helt op med at arbejde.

Der blev et stort tomrum på Sandby Skole efter Bodil. Bodil havde været på skolen i mange år. Men hun havde ikke kun været på skolen, hun havde taget aktiv del i skolens liv. Hun var lærerrådsformand gennem mange år. Hun var frontfigur, når der skulle laves arrangementer på skolen. Hun kom med nye pædagogiske tiltag. Bodil havde virkelig sat sit præg på skolen. Det var ikke kun kollegerne, der var kede af Bodils afgang. Også elever og forældre satte stor pris på hende. Hun var en god lærer. Hun vidste, hvad hun ville med sin pædagogik. Hun var kontant, bestemt og kompetent, men eleverne elskede hende for det. Hun talte deres sprog.

Bodil var en stærk pige. Hun havde altid tid og kræfter til at høre på vores store og små problemer. Hun var typen, man betroede sig til, men man fik også hendes mening om tingene, man blev ikke bare snakket efter munden. Selv efter hendes sygdom var brudt ud, havde hun kræfter til at høre på os, selv om hun måske var den, der havde mest brug for en skulder at græde ud ved.

Efter Bodil blev syg, satte hun sig ikke ned og ventede på det værste. Der var altid noget, hun skulle nå. Først Niels' konfirmation - så Karen som student - nå at opleve hjemkomsten af Karen fra hendes tur til Latinamerika. Kun nåede hun ikke sølvbrylluppet med Anders til næste år, selv om hun snakkede meget om det.

Bodil havde også andre mål. I den sidste tid snakkede hun meget om endnu en gang at opleve Møns Klint. Ikke kun bilturen til Møns Klint, nej ned ad trapperne, hen ad stranden og op ad trapperne igen. For fem uger siden nåede Bodil dette mål. Jo, Bodil var stærk.

Bodils sidste vilje siger meget om hendes uegennyttige måde at være på. Mange kunne nok tænke sig en stor begravelse med mange kranse og buketter, men Bodil tænkte på sine medpatienter og beder os om i stedet at sende penge til et nyt tv til Afdeling 12 på Næstved Sygehus. Den tanke gør hende ære.

Bodil fyldte meget i hjemmet på en god måde, og der bliver et stort savn for den nærmeste familie efter hende, men I må trøste jer med, at Bodil nåede meget af det, hun gerne ville sammen med jer.

Æret være Bodils minde.

På vegne af kollegerne ved Sandby Skole

Stig Knudsen