Bruxelles og EU kan virke langt væk, bureaukratisk og svært at forholde sig til. Alligevel sker der en masse vigtigt lige nu. De beslutninger, vi træffer i det europæiske, har stor betydning for os alle. Reglerne handler om alt fra kemikalier i vores børns legetøj til kvaliteten af drikkevandet og indsatsen for mere klimavenlige energiteknologier. Vi arbejder i det daglige i Europa-Parlamentet med helt konkrete ting: Hvad der skal stå på vores madvarer, og hvilke kemiske stoffer der skal tillades eller forbydes i vores shampoo. Eller hvilke tungmetaller og parfumestoffer der må være i vores børns legetøj. Den slags er naturligvis vigtigt, men hvorfor skal man egentlig læse om det i sit fagblad, kunne I indvende.

Kommer det overhovedet skolen ved? Det afhænger selvfølgelig af, hvilke fag I underviser i, men eksemplerne viser, at EU-regler påvirker alle dele af vores hverdag. Der træffes også beslutninger i EU om skolepolitik og uddannelsespolitik, selvom medlemslandene suverænt har ansvaret for uddannelsespolitikken. Beslutningerne på skoleområdet sætter rammerne for uddannelsessystemets udvikling, og det er vigtig viden for jer. For at I kan påvirke os parlamentarikere. Eller påvirke folketingsmedlemmerne, så undervisningsministeren bliver mere åben om, hvad der sker på ministerrådsmøderne, hvor landene koordinerer deres uddannelsespolitik. De nyeste tendenser på skoleområdet kommer fra de nye medlemslande i EU. Og de har ikke de samme fælles værdier omkring grundskole og lighed, som vi - forhåbentlig stadig - har i Danmark.

Brugerbetaling og privatisering er hverdagskost i de nye lande. Og endda noget, man arbejder aktivt for at fremme. Desværre er EU-Kommissionen lydhør over for disse tanker, og flertallet i Europa-Parlamentets uddannelsesudvalg synes også, at de nye toner fra Østeuropa er sød musik. Så kunne man jo bare slå sagen hen med, at Parlamentet alligevel ikke har indflydelse på området. Men det høres omkring uddannelsespolitik. EU-Kommissionen inddrager Parlamentets synspunkter, når den skriver om uddannelse til medlemslandene. Rapporterne er heldigvis ikke altid dårlige, men der er en klar politisk kulturkamp i EU - også på skoleområdet. Vi danskere er nødt til at deltage i den kamp. Det nytter ikke, at vi sidder hjemme og forvisser os om, at det hele nok skal gå. Fordi EU træffer de facto-beslutninger, der påvirker skolen og jer lærere. Derfor er det en god idé også at følge med i, hvad der foregår i EU.

Jeg skriver ikke med en løftet pegefinger. Næh, det er en opfordring. En opfordring til at læse om EU her i bladet. En opfordring til at støtte DLF's arbejde i Bruxelles.

En opfordring til at stemme til Europaparlamentsvalget den 7. juni. Og selvfølgelig en opfordring til at bruge os parlamentarikere. Ring bare. Vi arbejder for jer og vil meget gerne i dialog med jer. Men jeg må hellere slutte dette opråb. Jeg skal færdiggøre mine ændringsforslag til den seneste rapport på skoleområdet, som hedder »Bedre skoler«. Den titel rammer præcis det, jeg arbejder for i EU.