Historien om Røde Kors kender de fleste mennesker - slaget ved Solferino i 1859, der blev overværet af schweizeren Henri Dunant, og som førte til oprettelsen af organisationen.

De færreste kender nok historien om Holger Funder, men den historie er nu også værd at kende. Bogen om Holger Funder beviser, at biografier om personer, der ikke er kendt af den store offentlighed, også har deres berettigelse.

Bogen synes at være funderet på dagbogsnotater og lange, dybe samtaler mellem Holger Funder og Stine Bitsch-Larsen, der som en nær og fortrolig ven har samlet trådene til en læseværdig beretning.

Styrken ved denne stil er, at man kommer ind bag soldaten - ind til mennesket under uniformen og ind til de tanker, som tiden og situationen afføder. Man fristes til at sige, at det burde være pligtlæsning for de danske soldater, der er aktive i brændpunkter rundt om i verden.

Holger Funder stiftede første gang bekendtskab med Dansk Røde Kors, da han under Besættelsen sad som fange i Vestre Fængsel. Siden blev det ham, der stod for organiseringen af hjælpen til danske og norske koncentrationslejrfanger. Derudover kom Holger Funder til at lede de mange konvojer af lastbiler, der skulle bringe pakker fra Røde Kors frem til koncentrationslejrene - en ikke ufarlig mission, selv om udfaldet af krigen på dette tidspunkt var afgjort.

Historien om Holger Funder handler om nationalt engagement, personligt mod og viljen til at hjælpe.