Måske vælges en lige lovlig bred målgruppe, når man henvender sig til både daginstitutions- og skolefolk i samme tidsskrift. På folkeskoleområdet savnes i alt fald nogle oplagte vinkler i forhold til hæftets valgte fokus: ". se nærmere på en række af problemstillinger affødt af de mest markante love og styringsredskaber, der er dukket op inden for det seneste årti".

Temaet for de seks artikler har fået titlen "Lov og læring". Tidligere ville det have heddet lov, leg og læring, men med lov fra 2004 om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn må det nu være officielt, at det er læring, der foregår i daginstitutioner. Stig Broström problematiserer loven og behovet for at udvikle en selvstændig didaktik og derved gå videre, end loven foreskriver.

Artiklen "Læreplaner"sammenligner læreplaner i dagtilbud og det tilsvarende lovkrav til børnehaveklasser.

En anden artikel fokuserer på individuelle undervisningsplaner i folkeskolens specialundervisning. Her gives en vigtig afklaring på et område med mange myter og forvirring.

Desuden gives bud på æstetikkens betydning for trivsel og læring med henvisning til flere kendte tiltag som naturklassen på Rødkilde Skole i København.

Dertil kommer en undersøgelse af konsekvenserne af kommunesammenlægningerne ved at gå tæt på erfaringerne fra Bornholm, og endelig teoretiserer en artikel over teori og praksis i læreruddannelsen og den manglende sammenhæng og forståelse mellem praktik- og seminarielærere.

Artiklerne rummer en variation af interessante og overraskende pointer og kedelige konstateringer, men der er noget, jeg savner i forhold til temaet, nemlig lov og læring på folkeskoleområdet: En problematisering af årsplaners indhold og funktion, de pædagogiske konsekvenser af den vedtagne obligatoriske litteraturkanon, den nye naturfagsprøve og tværfaglighed.

Men de vinkler hører nok ikke med i konceptet: Den nyeste viden om, hvordan man sanser, handler og husker. Det er der da vist også et par af de optagne artikler, der heller ikke gør.