Jonathan er hovedpersonen, en helt almindelig dreng med huen godt nede om ørerne. Han har som 11-årig oplevet mere end de fleste af sine jævnaldrende. Han har som otteårig mistet sin far ved selvmord, og nu kæmper han med en kræftsygdom. Filmen følger især ham, hans tanker og hospitalsbehandlinger, men Jonathans to brødre og deres mor er væsentlige personer i historien.

Med al tydelighed vises familiesammenholdet i en familie, der har erfaret livets alvorssider. Drengene er midt i nysgerrighedens, fnisende præpubertet og samtidig tænksomme. De ved, at det nytter at tale om problemerne, noget, deres far ikke var god til, og som de flere gange vender tilbage til.

Familien følges et år gennem kemobehandling med hårtab, smerter, bekymringer og krykker, indtil helbredelsen vinker forude.

Filmen er på alle måder smuk og virkelighedsnær. Vi følger hverdagen med familien med de tre drenge, hvor fodbold og overnatning i telt i en skov er vigtige aktiviteter - såvel som opholdene på kræftafdelingen.

Filmen kalder på smil og tårer, og man sidder tilbage med tanken:

Hvor er det flot tacklet af den mor, som har formået at overvinde sin egen sorg og angst og samtidig bibringe sine drenge så stor styrke!

En stærk film om en families arbejde med at overvinde modgang.