Oprør i Aalborg

Udsigt til voldsomme besparelser i Aalborg har fået lærere, elever og forældre til i samlet flok at protestere

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et flertal af lærerne i Aalborg strejkede ulovligt i sidste uge. Når de ikke strejkede, blokerede forældrene indgangen på flere skoler og forhindrede børn og lærere i at komme til undervisning. Andre steder forlod eleverne skolen i protest mod udsigten til store besparelser i skolevæsenet.

'Når vores undervisning ser ud til at blive dårligere, må vi jo protestere', konstaterer Rasmus Bechmann, formand for elevrådet på Nr. Uttrup Skole.

Her blokerede eleverne fra 4. til 9. klasse deres bygning en enkelt dag.

'Vi frygter, at noget af det, der bliver skåret væk, er hytteturene. Og de betyder altså rigtig meget for det sociale liv i klassen - også i forhold til lærerne. Vi har fået en ny elev i klassen, og vi er lige kommet hjem fra lejrskole. Uden turen ville jeg ikke have talt så meget med ham allerede', siger Rasmus Bechmann.

Skole- og kulturudvalget i Aalborg lægger op til at spare 24 millioner kroner på folkeskoleområdet på budgettet for 2003. Det svarer til 65 stillinger. Forslaget følger, efter at området blev skåret med godt otte millioner i foråret.

Ifølge Bjarne Krogh, formand for Aalborg Lærerforening, betyder det, at der kommer flere elever i klasserne. Færre delehold. Mindre tid til blandt andet lejrskoler og forældresamarbejde. Dårligere psykisk arbejdsmiljø for lærere og elever. Store nedskæringer i specialundervisningen.

'Lærerne får meget sværere ved at leve op til folkeskolens formålsparagraf om at tilgodese den enkelte elev. Når der kommer flere elever i klasserne, og eleverne fra specialundervisningen også skal sidde der, er det soleklart, at det bliver sværere at differentiere undervisningen. Det er rigtig utilfredsstillende som lærer', siger Bjarne Krogh.

Strejken blandt lærerne har været ulovlig, og de strejkende kommer til at betale en bod på mellem 300 og 700 kroner. Derudover koster arbejdsnedlæggelsen dem også deres dagsløn.

Niels Christensen er tillidsrepræsentant på Sønderbroskolen. Bliver besparelserne ført ud i livet, svarer det til én stilling ud af skolens 30 lærere. Eller brutto 1.924 arbejdstimer.

'Lærerkollegiet drøftede, hvorvidt de skulle begå en ulovlighed eller ej, og jeg redegjorde for de klare økonomiske konsekvenser, det har. Et flertal var enige om, at de ville markere, at bægeret er fuldt', siger Niels Christensen.

Forældre blokerede

Arbejdsnedlæggelsen varede en enkelt dag, men i fredags kunne han heller ikke komme til at undervise, fordi en flok forældre blokerede indgangen til skolen. 'Forældrene er helt klar over, at de her besparelser får konsekvenser for deres børn, så jeg opfatter blokaden som en meget stor opbakning', siger han. Forældrene har været meget aktive i Aalborg. Det skyldes, at smertegrænsen for skolevæsenet er nået, mener Birthe Isaksen, der er amtsformand for forældreorganisationen Skole og Samfund i Nordjyllands Amt.

'Den enkelte elevs tid med læreren bliver mindre. Det er alarmerende i forhold til i dag, da det kan være svært nok at få tid med læreren. Hvis klassekvotienterne bliver større, får rummeligheden trange kår, og så bliver der mindre plads til de svage børn. Jeg frygter også, at samarbejdet med forældrene bliver minimeret', siger Birthe Isaksen.

Besparelserne er blevet til af ren nød, fordi Aalborg Kommune har et uforudset stort hul i kassen, forklarer rådmand for skoleområdet Nils Bell (Venstre).

'Der er intet politisk ønske om at forringe skolen, det er ikke det, vi ønsker som politikere. Men vi står med et underskud i kassen på 100 millioner til nytår. Derfor skal der spares i alle forvaltninger'.

I denne uge skal budgetforslaget til politisk behandling, og i løbet af ugen indgår de politiske partier formentlig et forlig om, hvordan kommunens besparelser skal findes.

Vibe Halbirk er freelancejournalist