Den røde murstensvæg er farvet mørk af over 100 års slid. Murstenene er ridsede og fugerne ujævne.

Væggen er en hård kontrast til rummets loft med de bølgede og opadstræbende stålplader og til de skinnende gule og blå facader på de kasseformede kvadrater midt på betongulvet.

Kontrasten er tilstræbt. Den er et udtryk for, at man på Hunderupskolen i Odense husker på fortiden, samtidig med at man lader fremtiden udfolde sig.

Fortiden er svær at komme uden om. Skolen har siden august haft til huse i det, der tidligere var Odense Kaserne. Og selvom der er bygget meget om, titter minderne frem hist og pist. I undervisningsrummene ses sovesalenes gamle loftsbjælker højt oppe. Mursten - inklusive datidens graffiti - er blevet genbrugt. Kasernens krudthus, der er blevet til udendørsdepot for natur/teknik, har bevaret sit udseende uforandret, og det samme har den høje, statelige bygning, der førhen var vinterkaserne, og hvor skolens administration og udskolingsafdeling får til huse. Den eneste ændring er en glaskonstruktion til trapper og gange, der gør det muligt at se den ifølge myndighedernes vurdering særligt bevaringsværdige bygning.

'Vi har valgt at gøre det sådan, fordi vi godt kan lide at se, at der har været folk før os, og fordi det giver en behagelig atmosfære, at der både er gammelt og nyt', siger viceskoleinspektør Tom Bager.

Savnede atmosfære

Forældre og medarbejdere skulle for fire år siden finde ud af, hvad der skulle ske, når skolen skulle flytte fra sine gamle og for små bygninger til den nedlagte kaserne en kilometer væk.

'Vi tog rundt og så på flere nye skoler', fortæller viceskoleinspektøren. 'De var meget flotte, men savnede den atmosfære, som vi havde i den gamle skole. Der var derfor enighed om, at vi søgte en anden løsning'.

Tre af de fem byggeprojekter, der kom ud af Odense Kommunes omvendte licitation, gik ud på at bygge helt nyt. De to andre gik ud på i forskelligt omfang at bevare hovedparten af bygningerne.

Skolen foreslog kommunen at vælge en af disse, som Skanska var hovedentreprenør på, og som i høj grad byggede på genbrug.

'Ud over at sammenknytte de gamle og de nye bygninger har projektet givet os mange små udendørsarealer, hvilket vi gerne vil have. En stor skolegård vil være vanskelig at overskue, når vi kommer op på 700 elever om et par år. Vi er bange for, at de store elever vil komme til at dominere', siger skoleleder Vagn Hansen.

De mange små arealer er langtfra færdige, men eleverne har allerede taget nogle i brug. Et sted er nogle drenge samlet i snak på et trekantet areal med en opstilling af rundtømmer midtpå. Et andet sted løber nogle piger og leger tagfat rundt om en minikarrusel.

'Alle elever er blevet spurgt om, hvordan de ønskede, at skolen skulle se ud. Det viste sig, at de yngste havde et stort ønske. De ville gerne have rutschebanen med fra den gamle skoles legeplads. Den er ikke kommet på plads endnu, men det skal den nok komme', siger viceskoleinspektøren.

Kodeord: Fleksibilitet

Kodeordet for at få gammelt og nyt til at gå op i en højere enhed er fleksibilitet.

Nestor blandt lærerne, Inger Munch, giver et eksempel: 'Det havde været mest hensigtsmæssigt med kvadratiske undervisningslokaler, men ville vi bevare sommerkasernen, skulle de være rektangulære. Vi er indstillet på at få det bedste ud af det, fordi det er charmerende at arbejde på en skole, der forener gammelt og nyt'.

Hun har været med i det interne byggeudvalg, underudvalget for håndarbejde og underudvalget for billedkunst.

'Medarbejdere er kommet med mange ideer og ændringsforslag, og der er blevet lyttet til dem. Det er ikke det hele, der er gået igennem, men vi kan ikke klage'.

Blandt de ting, som lærerne har haft indflydelse på foruden valget mellem de fem byggeprojekter, er, at alle undervisningslokaler skal have udgang til det fri. Inger Munch har desuden været med til at ændre placeringen af en materialesamling og med på valget af skabstyper. 'Noget er småting, men det er tilfredsstillende, at der bliver lyttet'.

Hunderupskolen har måttet holde mange flyttedage, fordi man har været nødt til at undervise eleverne fire forskellige steder samtidig for at få byggekabalen til at gå op. Det har været en belastning for alle parter.

Lærer Ivan Demant ser derfor frem til, at alt kommer på plads, men der mangler lidt endnu.

'Som sløjdlærer har det været en stor tilfredsstillelse at være med til at vælge maskiner og indretning, men selvom de sidste maskiner for længst skulle være leveret, er de her ikke endnu. Det er lidt ærgerligt', siger han.

Se mulighederne

Lidt ærgerligt er det også, at sløjdværkstedet mangler nogle kvadratmeter i at være ideelt, og at det også kniber med pladsen i fysik- og natur/teknik-faglokalerne.

'Udfordringen med at tilpasse faglokaler ind i eksisterende bygninger har været stor, og et par steder er vi blevet nødt til at gå på kompromis, men de gamle bygninger giver spændende rum, som langt opvejer manglerne', siger han.

For Ivan Demant er der en særlig dimension ved de nygamle bygninger.

I sin ungdom var han rekrut på kasernen. Han ved derfor, hvordan forholdene var førhen.

'En ting er sikkert. Vi lader os ikke inspirere af disciplinen fra dengang, men de nye rammer har skabt en god pionerånd', siger han.

Et alvorligt men er der. Den gamle Odense Kaserne ligger uden for Hunderupskolens gamle distrikt. Eleverne skal derfor gå eller køre et stykke vej for at komme i skole. Og med omfattende besparelser på 2003-budgettet ser det ikke ud til, at politikerne i Odense vil ofre en tunnel under den meget trafikerede Sdr. Boulevard, der skiller distrikt og skole.

Fakta

Budget: 116 millioner kroner.

Areal: 11.000 kvadratmeter. Mere end halvdelen af kasernen er bevaret.

Beton er genbrugt til veje.

Granit er genbrugt i gårdmiljøer.

Skolens idrætshal er gravet ned for ikke at bryde helheden.