Hvis der er nogen, der har været med i en spændende del af den fagpolitiske udvikling i Danmarks Lærerforening, er det Jørgen Jensen.

Han blev valgt ind i DLF's hovedstyrelse i 1964, blev næstformand i 1969, formand i 1982 og gik af i 1984. Dermed har han været fagligt aktiv i de 20 år af forrige århundrede, hvor der både skole- og samfundsmæssigt skete mest.

'Det var en turbulent fase, hvor meget blev ændret, men det var også en fase, hvor der opstod nye fænomener, der stadig er aktuelle', siger den tidligere foreningsformand, der fredag den 20. september bliver 75 år.

Tag indoktrinering. Før 1974 er der ingen, der forbinder ordet med folkeskolen, men så siger den nyudsprungne partiformand Erhard Jacobsen noget om snigende kommunistisk indoktrinering i uddannelsessystemet, og undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen bakker op ved at hævde, at ti procent af lærerne indoktrinerer i marxistisk retning.

'Meget beklageligt og helt vanvittigt at hævde sådan noget', siger Jørgen Jensen. 'Erhard Jacobsens oplysninger stammede fra et pædagogseminarium, og de holdt overhovedet ikke i folkeskolen. Det slog DLF med det samme fast, men debatten satte sig alligevel dybe spor. Lærerne blev bange og trak deres holdninger ud af undervisningen. Dermed led folkeskolen skade'.

Ikke det klogeste træk

Et andet udtryk, der slår igennem på lærerværelsernes opslagstavler og for den sags skyld på talrige avisforsider, er hvilebestemmelse. Danmarks Lærerforenings kongres i 1978 vækker voldsom opmærksomhed på grund af formandens bestemte tale om, at lærerne skal overholde arbejdsmiljølovens hvilebestemmelse. Hvis lærerne skal møde næste dag klokken otte, skal de forlade aftenens forældremøde klokken 21.00, uanset hvad der foregår.

'Set i bakspejlet var det ikke det klogeste træk. Lærerne blev mere irriterede end myndighederne', siger Jørgen Jensen. 'I begyndelsen var det en god kampagne, fordi arbejdsgiverne pressede lærerne på en række punkter, men vi skulle have ladet den glide ud og ikke have krævet, at lærerne holdt fast. En fagforening skal ikke sætte sine medlemmer til at vogte på hinanden'. Noget af det, som Jørgen Jensen ikke fortryder, er en prognose, som DLF får udarbejdet i 1981. Meldingen er, at der vil være overproduktion af lærere i år 2000.

'Det kom ikke til at holde stik, men hvis ikke uddannelseskapaciteten var blevet tilpasset i de år, kunne situationen være opstået, fordi der blev nedlagt skoler og afskediget lærere. På den måde var det den rigtige melding'.

Ord som arbejdsgiver, ansættelsesform, pension ændrer betydning i de år. Nogle til det bedre, andre til det modsatte.

Efterlevendepension

'Et stort resultat blev opnået i 1969, da vi forhandlede os til efterlevendepension (pensionsmidler, som ikke er udbetalt, når en kontohaver dør, tilfalder automatisk den efterlevende. Redaktionen). Det var et kæmpe fremskridt. I det hele taget var 1960'erne en pragtfuld forhandlingsperiode, fordi vi opnåede tillæg på mellem seks og otte procent, og fordi vi forhandlede med staten. Det var meget lettere end at forhandle med kommunerne', siger den tidligere formand.

En arbejdsgiver er noget andet i 1960'erne end i dag. Det er således næppe sandsynligt, at Jørgen Jensens egen faglige karriere ville kunne gentage sig 2002.

'Jeg var kredsformand i Gentofte, da jeg gik ind i arbejdet i DLF, men da jeg blev valgt til hovedstyrelsen, var jeg trådt til som viceskoledirektør. Det gav ingen konflikt, fordi alle vidste, at det var kommunalbestyrelsen, der traf beslutningerne. Men det var en speciel situation. Jeg har dog aldrig været i tvivl om, at Lærerforeningen og fagligt arbejde var det rigtige område at være aktiv i'.

Faglig opbrudstid

De turbulente år, hvor Jørgen Jensen er med i ledelsen, er ifølge arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kulminationen på en centralistisk fagpolitisk strategi baseret på tjenestemands- og professionsideologi. Men det er også en faglig opbrudstid. Der opstår for første gang politiske fraktioner i DLF's ledelse.

'I min sidste formandsperiode var der en gruppe på fem ud af 27 hovedstyrelsesmedlemmer, der var markant mere venstreorienterede end resten. Det var et resultat af 68-opgøret og kunne mærkes overalt, men uenighederne var ikke større, end at de blev holdt internt. Udadtil var der altid opbakning om de beslutninger, der blev truffet. I dag er situationen en anden'.

Hvordan situationen i DLF's ledelse i 2002 adskiller sig fra for 20-30 år siden, vil Jørgen Jensen ikke yderligere ind på. Når man er gået af som formand, og når man er æresmedlem af foreningen, er det en gylden regel, at man ikke blander sig.

Der er reception den 20. september, klokken 11-13, i festsalen i Lærerstandens Brandforsikring, Kompagnistræde 43, København. Selve fødselsdagen holdes sammen med den nærmeste familie.