De lærerstuderende bliver ikke nær så dygtige, når de får markant færre undervisningslektioner. Umiddelbart en ret logisk konklusion. Medmindre man altså mener, at seminarielærernes input er ligegyldige.

Men det er en følgeslutning, der tilsyneladende ikke skal siges højt. Og en konklusion, der kan få konsekvenser for nogle censorer, der vovede at tage bladet fra munden i Folkeskolen nummer 36 ('Karakterskala sat ud af kraft' og 'Færre lektioner i linjefag').

For det første siger censorerne, at de voldsomme besparelser på seminarierne har haft en pris: Det faglige niveau er blevet ringere.

For det andet, at der er forskel fra seminarium til seminarium. At der er en sammenhæng mellem de studerendes faglige niveau og det antal undervisningstimer, de har fået tilbudt.

For det tredje at forringelsen af uddannelsen og forskellene mellem seminarierne ikke nødvendigvis kan ses på eksamensbeviserne. Fordi der er en tendens til, at censorerne justerer karaktererne regionalt efter de forudsætninger, de studerende har haft for at tilegne sig stoffet.

Ud over de censorer, der lægger navn til kritikken, har flere anonyme kilder bekræftet, at det går sådan for sig i den virkelige seminarieverden.

Men censorerne skulle bare aldrig have sagt det. Højt, altså. Ingen af de tre ting. For siden har der været ballade.

Undervisningsministeriet har nu skrevet til de tre navngivne censorer og udbedt sig en nærmere forklaring. Derefter vil ministeriet tage stilling til, om de skal fortsætte som censorer.

Desuden har Odense Seminarium klaget til Undervisningsministeriet over en af censorerne, Alex Schou. Til Folkeskolen sagde Alex Schou nemlig:

'Groft sagt føler vi os pressede til at vurdere Odenses studerende ud fra, at de kun har haft 177 konfrontationstimer med en lærer. Det giver nogle helt andre forudsætninger end på Blaagaard, hvor de studerende har haft 300 timer'.

Da jeg interviewede Alex Schou, talte vi ud fra Dansk Magisterforenings statistik, og det fremgik tydeligt af sammenhængen, at han nævnte Odense og Blaagaard, fordi de ligger i hver sin ende af time-skalaen og dermed blot eksemplificerede hans pointe: At censorer kan mærke tydelig forskel på, hvor mange undervisningslektioner de studerende har modtaget. Hvis Alex Schous udtalelser i artiklen kan opfattes som et direkte angreb på Odense Seminariums undervisning, beklager jeg, da det ikke var hans ærinde.

Men uanset om censorerne bliver ofret, står hovedproblemstillingen stadig tilbage:

Gennem de seneste år har seminarierne været tvunget ud i store besparelser. Nogle steder er antallet af undervisningslektioner skåret kraftigt ned.

Flere rektorer og politikere hævder, at læreruddannelsen er lige god, hvad enten de studerende har 200 eller 300 timer i et fag. At besparelserne ikke går ud over kvaliteten. Det siger censorerne, at de gør. Fremtiden vil så vise, om vi får en åben diskussion af seminariernes smertegrænser og forskellighed. Eller om censorkorpset bliver fyret og diskussionen lukket.

Dansk Magisterforenings statistik trykt i Folkeskolen nummer 36 er baseret på tal opgivet af tillidsrepræsentanter på de enkelte seminarier. Tallene viser antal undervisningstimer i linjefagene. Der kan være enkelte ukorrektheder, da seminarierne ikke beregner undervisningstilbuddet på samme måde. Men det gennemgående åbenlyse træk i undersøgelsen er, at undervisningstilbuddet viger, oplyser Klaus Kaae fra Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling.