Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Otte sider brugte månedsmagasinet 'Lederne' i sit nyeste nummer på folkeskolens ledere. Bladet fortæller, at en rundspørge til 55 kommuner viser, at 26 har måttet genopslå skolelederstillinger, og at 15 af dem i dag har ubesatte stillinger. Bladet udgives af Ledernes Hovedorganisation, og foreningens administrerende direktør, Svend Askær, mener, at man kan løse problemet ved at ansætte skoleledere uden læreruddannelse.
'Hvis skolerne åbner for ledere udefra, vil det øge opmærksomheden på, at det ikke er nok bare at være lærer. Man skal også have ledelsesmæssig kompetence', siger han.
Lederforeningens formand, Jens Færk, er overbevist om, at ledere udefra vil få fiasko i skolen, for de mangler værktøj til at sætte sig ind i skolens kultur og udvikling. Men uddannelseskonsulent Lise Skanting fra Dansk Arbejdsgiverforening ser det tværtimod som en fordel, at ledere udefra vil ændre skolekulturen.
'Folkeskolen er blevet kritiseret for at være ineffektiv og mangle klare planer. Arbejdsgiveren skal have mest mulig effektivitet for sine penge', siger hun.
Direktør Sten Clod Poulsen, psykolog og tidligere uddannelsesforsker, er positiv over for tanken om at ansætte økonomer og jurister til at hjælpe med planlægning og sagsbehandling.
'Men de skal være ressourcepersoner og ikke ledere', understreger han.
'En skoleleder uden pædagogisk indsigt vil blive til grin. En skole er en kompliceret størrelse med en flad organisation, mange kommandoveje og usynlige ledelsesniveauer', siger Sten Clod Poulsen til bladet.
