De to evaluatorer blev forbavsede, da de kom ud i felten for at evaluere gennemslaget af Roskilde Kommunes politiske kvalitetsmål for skolerne. Der er ikke sket noget, konstaterede de.

Men ikke nok med det. Kun få ved, at der overhovedet skal ske noget. Og de få, der ved dét, har så til gengæld divergerende opfattelser af, hvad det egentlig er, der skal ske.

'Aktørerne i arenaen er tilsyneladende ikke klar over, at de er i en arena. De kender derfor ikke deres rolle og de andres rolle. De tror, de er alene. Det giver en masse uklare billeder'.

Arenaen er evaluatorernes ord for det decentraliserede skolevæsen. Aktørerne er lærere, forældre, skoleledelse, forvaltningsfolk og kommunalpolitikere.

Evaluatorerne er centerleder, cand.pæd.Peter Ulholm og udviklingskonsulent Mikael Axelsen fra Kleo (center for kompetence, ledelse, evaluering og organisationsudvikling) ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Kommunalbestyrelsen bad dem sidste år kortlægge, 'hvad der faktisk sker ved indførelse af politiske kvalitetsmål' i skolevæsenet.

Effekten af kommunale målformuleringer på skoleområdet er aldrig før blevet undersøgt. Rapporten bliver fremlagt ved næste møde i skoleudvalget i Roskilde.

Flere aktører i feltet

Den egentlige baggrund for såvel rapport som arena og tvivlrådige aktører er en enkelt sætning i paragraf 40 i folkeskoleloven - 'kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolens virksomhed'.

Rammer er en pose penge. Men mål? Det er her, billedet bliver uklart. Lokalpolitikere er ikke vant til at udstikke pædagogiske målsætninger, og lærere er ikke vant til, at andre blander sig i deres arbejde.

'Forligspartierne bag skoleloven har bare smidt den paragraf ud i verden og så tænkt: vi ser, hvad der sker'.

Paragraffen er barn af den såkaldte modernisering af den offentlige sektor i 80'erne.

'Det afgørende nye er, at der er flere aktører i feltet - kommunalpolitikere, forældre, skolebestyrelse, skoleledere, forvaltningsfolk, lærere. At alle er nødt til at anerkende og acceptere de andres tilstedeværelse og legitime ret til at mene noget om skolen, er faktisk nyt for de fleste, viser det sig', fastslår Peter Ulholm og Mikael Axelsen.

'Især lærerne har svært ved at erkende, at skolen nu også er et anliggende for andre end dem selv'.

Den kommunale udfordring består i at få defineret, hvem der er aktørerne, og hvad deres rolle og kompetence er. Og så få meldt det ud i klart sprog, at skoleudvikling i dag er 'kamp om skolen', mener de.

'Skoleudvikling er blevet en arena befolket af aktører, der alle forsøger at forstå og påvirke den udvikling, der skal finde sted, ud fra deres egne motiver og interesser. Skoleudvikling er blevet et spørgsmål om magt'.

Det er der ikke noget odiøst i, mener Peter Ulholm og Mikael Axelsen. Men det kræver, at dialogen mellem aktørerne bliver bedre.

'Politiske kvalitetsmål skal påvirke virkeligheden. Det er meningen. Men vi må på baggrund af vores iagttagelser i Roskilde konstatere, at det er en temmelig svær øvelse, når de involverede aktører har forskellige opfattelser af målenes status, idé og hensigt', tilføjer evaluatorerne, der i øvrigt har bemærket sig, at de to parter, der tager de politiske kvalitetsmål mest afslappet, er politikerne og lærerne. Parterne fjernest og tættest på virkeligheden i skolen.

'Projektet er tilsyneladende uden ejer, som det ofte sker, når et projekt er alles projekt. Ansvarsfordelingen bliver mudret'.

'Vi har undret os over, at ingen af de interviewede har en klar erindring om, hvordan de endeligt formulerede mål blev meldt ud'.

'Der har ikke været nogle officielle udmeldinger eller markeringer af, at nu er vi nået frem til nogle politiske kvalitetsmål, og nu skal de realiseres i praksis'.

Peter Ulholm og Mikael Axelsen har også konstateret, at 'der ikke rigtig blandt aktørerne er en sikker opfattelse af, hvem - om overhovedet nogen - der har retten til at sige, hvornår det er 'godt nok' eller det modsatte'.

Det er uheldigt, fordi 'vi per erfaring ved, at staten forfølger et projekt lige til det sidste. Derfor er aktørernes opfattelse af, hvordan og hvorfor et mål er blevet til, afgørende for, hvad der i realiteten kommer ud af målstyring'.

I Roskilde - og i mange andre kommuner, formoder Kleo - er der indtil videre ikke kommet meget ud af det. 'Der snakkes om det, men der er ikke nogen kobling til praksisniveauet, til det, man rent faktisk går ud og gør i undervisningen'.

Uklare billeder

Politiske kvalitetsmål handler ikke om, hvad der står, men hvad aktørerne forstår ved målformuleringerne.

De forstår alle noget forskelligt, og hvis de ikke er sig denne forskellighed bevidst, giver det støj og uklare billeder. 'Uklare billeder' er en af de mest brugte vendinger i rapporten.

'De 'uklare billeder' skyldes blandt andet, at der ikke har været en tilstrækkelig dialog mellem aktørerne. Der har heller ikke været en diskussion af, hvordan dialogen kan og skal fungere'.

En sådan afklaring vil kunne opfange mange af de gennemgående forståelsesproblemer, mener forfatterne.

'Man kan godt forbedre dialogen, også i Roskilde. Hvad skal vi snakke om og med hvem? Alle skal ikke snakke om det hele. Der er noget, kun skolelederen og lærerne skal snakke om for eksempel'.

Skolebestyrelsesformand: Der var ikke nogen klarhed for os, hvorfor de (kvalitetsmål) blev valgt ud af kommunen. Det ved vi ikke. De kom dumpende ned ovenfra

'Vi sår radiser og høster salat'

Skoleleder: Det er en underlig proces, fordi ude på skolerne kører vi F2000. Så er der noget, der hedder kvalitetsmål, og ude i verden, herude i græsrødderne, der oplever jeg en frustration over, hvad er det egentlig, der foregår

'Vi sår radiser og høster salat'Lærer: Det er selvfølgelig et politisk signal, men ... nej, vi opfatter det ikke som et krav, for så ville vi have sat os ned og sagt, hvordan gør vi nu det

'Vi sår radiser og høster salat'