Skriv et kort med din mening til DLF - om DLF. Det bliver én af mulighederne for at deltage i udviklingsprojektet. Planen er, at foreningen på et tidspunkt sender postkort ud til medlemmerne med spørgsmål, så de på et par linier kan fortælle deres mening omemnet.

'På den måde vil vi forsøge at fange meningerne ind. Det er en metode, der med held har været brugt i organisationer forskellige steder i Europa', fortæller Börje Lindblom, der er den ene af Dafolos repræsentanter i DLF's udviklingsprojekt. Den anden er direktør Per Østergaard.

Postkortene vil blive produceret, når alle regionale møder med kredsstyrelser og tillidsrepræsentanter er gennemført. For spørgsmålene skal formuleres ud fra de meninger og den kritik, der kommer frem på møderne.

'Hvis der skal gang i en udviklingsproces, skal alle op på dupperne og deltage. Ellers bliver det kun en lille gruppe, der tager beslutningerne - en elite, og det tror jeg ikke fungerer. En lille gruppe kan ikke sætte kompasretningen for andre. Jo, de kan godt gøre det, men de bør ikke, for det er farligt', siger Börje Lindblom.

'Hvis man for eksempel reflekterer over løn og arbejdsforhold, er man også nødt til at tale pædagogik. Det hænger sammen'.

Foruden postkortene er der også planer om nyhedsbreve til medlemmerne. Det første vil indeholde en rapportering fra de regionale møder, der finder sted nu.

I fortolkningsprocessen vil man igen tale med kredsene og de enkelte medlemmer for at få dem med i fortolkningen af materialet.

DLF er i virkeligheden mange foreninger med mange subkulturer, mener Börje Lindblom. Derfor kan DLF ikke placeres i en af de organisationsteoretiske modeller, Dafolo normalt arbejder med.

'Vi ser mange forskellige kommunikationsmønstre i foreningen. Alle kredse arbejder ikke ens, andre grupper heller ikke. Sådan oplever vi det i hvert fald lige nu'.

'Vi har holdt tre regionale møder, og de har været meget forskellige. Nogle kredse siger, at de har svært ved at nå medlemmerne, andre, at medlemmerne gerne vil noget nyt og være med. Vi har mange fora, hvor vi møder lærerne, og vi kan da godt høre, at nogle er mistænksomme over for det her. Men vores oplevelse er, at folk vil noget, og at de er bekymrede for, hvad der sker med folkeskolen', siger Börje Lindblom.

'For eksempel har man i DLF ligestilling som mål. Men vi har været på et møde, hvor der udelukkende deltog mænd. Og vi ved jo, at mænd og kvinder ofte tænker og handler forskelligt, så det er da tankevækkende, hvem der bestemmer, så der er det en fordel, at vi kommer udefra. Vi kan stille de dumme spørgsmål'.

Börje Lindblom fortæller også, at lærerne siger, at mål og værdier er vigtige. Men hvis man spørger, viser det sig, at mange ikke ved, hvilke mål og værdier man arbejder efter, mens andre er kritiske over for dem.

'Det enkelte medlem ved tilsyneladende ikke altid, hvilken kompasretning DLF har. Samtidig mener mange, at foreningen skal sørge for at være på forkant med udviklingen og ikke altid skal nøjes med at reagere på dét, der sker omkring os, dét, som omverdenendikterer er på dagsordenen. Men hvis man har usynlige målformuleringer, kan man jo spørge sig selv, hvad der så sker, når der også er store frihedsgrader'.

Uanvendte ressourcer

Börje Lindblom taler om den lærende organisation, hvor læring og udvikling hører sammen. Man udvikler sig, når man lærer og lytter til hinanden.

'Vi overfører for eksempel viden og erfaring fra ét regionalt møde til de næste for at få ideerne og kritikken med videre. Vi er også overbeviste om, at der eksisterer uanvendte ressourcer hos medlemmer og tillidsfolk. De ressourcer skal frem og bruges'.

Börje Lindblom fortæller, at han mener, Dafolo er kvalificeret til analysearbejdet i udviklingsprojektet, fordi de har erfaringer og viden inden for skoleområdet. Desuden har Dafolo tidligere arbejdet med faglige organisationer, for eksempel Dansk Kommunalarbejder Forbund (nu FOA - Forbundet af Offentligt Ansatte).

'Vi har stor erfaring med at arbejde nedefra og op. Vi kommer ikke med en færdig model. Vi tror på, det nytter at lytte, og at vi kan dét'.hela

DLF i udvikling

DLF's udviklingsprojekt blev besluttet af kongressen i 1999:

Projektet tilrettelægges som en proces, der inddrager og analyserer DLF's samlede politiske og sagsbehandlende opbygning og arbejdsgange. Ekstern bistand står for analyser og undersøgelser, der inddrager både det centrale og det decentrale niveau i foreningen.

Hovedstyrelsen har nedsat en følgegruppe, der repræsenterer både kredse og den centrale forening.

I juni i år vedtog hovedstyrelsen, at den eksterne bistand varetages af firmaet Dafolo. Direktør Per Østergaard og forskningsleder Börje Lindblom fra Dafolo er ansvarlige.

Analysen udsendes med hovedstyrelsens anbefalinger til debat i foråret 2001. Beslutningsforslag og vedtægtsændringer behandles på kongressen i efteråret 2001.