Det er svært at spå - især om fremtiden. Det Storm P.-citat er slidt i mere end laser, men nu er det slut. For det er ikke længere det der med at spå om, hvordan verden ser ud om ti år, der er problemet. Nu handler det om at skabe fremtiden, at få den til at forme sig, som man vil have det. Og det er hundesvært, skulle vi hilse at sige fra de omkring 120 ledende skikkelser i Danmarks Lærerforening, som forleden var samlet i Aalborg for at tænke scenarier, visioner og strategier for Danmarks Lærerforenings position i samfundet anno 2010.

Til den tid er Danmarks Lærerforening fælles fagforening for alle, der arbejder i folkeskolen - måske endda en del af et samlet underviserforbund. DLF er en handlekraftig forening med et kvikt-arbejdende demokrati, og den sætter dagsordenen for debatten om folkeskolen. Hver eneste lærer føler sig som en del af DLF, og alle kan regne med at få den samme medlemsservice. DLF er også foreningen, der står bag, at Danmark i år 2010 har en fælles folkeskole med fælles værdier og lærere, som arbejder i et fagligt bevidsthedsrum og har en etisk tilgang til det pluralistiske konkurrencesamfund. Sådan lød visionerne, så mangler bare arbejdet med at lægge strategierne og udføre de rette handlinger.

Et spørgsmål om skonummer

'Det kan godt være, jeg er naiv', sagde professor ved Handelshøjskolen i Århus Steen Hildebrandt i sit oplæg på konferencen. 'Men det fascinerer mig at tænke på, at her er en forsamling, som har en reel mulighed for at gøre noget ved fremtiden. Det her er et møde, som kan gøre en forskel - det eneste, der forhindrer forsamlingen her i at have indflydelse, er størrelsen af de sko, I går i! Der er masser af eksempler på, at muligheder og ideer ikke er blevet til noget på grund af snævre personlige interesser. Tænk hvis man i år 2010 tænker tilbage på et møde i Aalborg i 1999, hvor Danmarks Lærerforenings ledere var samlet, men fordi de ikke forstod, hvilke muligheder de havde, så blev det ikke til noget med de forandringer, der var behov for', provokerede Steen Hildebrandt forsamlingen, hvor Anni Herfort allerede i sin indledning havde gjort det klart, at der i disse valgtider er flere dagsordener, når man er samlet for at tale om DLF's fremtid.

Steen Hildebrandt og professor ved Syddansk Universitet i Odense, Kurt Klaudi, var hyret til at lære kredsformænd og hovedstyrelse at tænke i strategisk ledelse, at opstille realistiske scenarier for fremtidens arbejdsmarked og folkeskole, udtænke visioner for foreningens rolle og strategier for at nærme sig visionen. De to oplægsholdere gjorde meget ud af at understrege, at det er visionerne, der skal være styrende for strategien, at indholdet skal være styrende for strukturen, at man simpelthen skal vide, hvad man vil, før man handler. Men alligevel kunne de ikke lade være med at antyde, at DLF nok ikke kommer uden om at diskutere struktur. En af kredsformændenes visioner handler nemlig om, at DLF skal sætte dagsordenen og reagere hurtigt i medierne, og dermed dukkede diskussionen op om, hvordan man får mere tempo i de demokratiske beslutningsprocesser i foreningen.

Hånden i hvepsereden

'Det er klart, at Danmarks Lærerforening ikke skal køre som en forretning - det er en forening, og til en forening hører demokrati', sagde Kurt Klaudi blandt andet.

'Der er brug for en struktur, som muliggør demokrati, men også en, det gør det muligt at træffe beslutninger. Jeg kender kun lidt til DLF's struktur, men det ser ikke ud til, at den gør det nemt at være handlekraftig. Faktisk lægger strukturen op til handlingslammelse, medmindre man er enig om alting! Jeg vil ikke med den ringe baggrund, jeg har for at udtale mig, sige, at I skal lave strukturen om - for det er ikke noget, man skal gøre hele tiden. Men måske skal I se på det indholdsmæssige og se på jeres vision om at sætte den politiske dagsorden i forhold til folkeskolen - og så se på, hvad der skal til for at opnå den vision, og hvad der forhindrer det. Nå, der fik jeg vist stukket hånden i hvepsereden og sagt noget om noget, jeg ikke ved nok om!'

Kurt Klaudi og Steen Hildebrandt lægger ikke skjul på, at deres umiddelbare indtryk er, at DLF's beslutningsdygtige organer er alt for store - Steen Hildebrandt bemærkede med nogen undren, at der var over 100 mennesker til stede på et møde, hvor man skal tænke visioner og lægge strategier. Og da Kurt Klaudi fik at vide, at der sidder 27 mennesker i den hovedstyrelse, som skal føre strategierne ud i livet, lød hans umiddelbare reaktion, at en tredjedel ville være et mere passende antal.

Han gjorde det også klart, at en hovedstyrelse må være i stand til at justere strategien, når det er nødvendigt:

'Jeg vil hævde, at det er en dårlig ledelse, som ikke ændrer strategien løbende, som forudsætningerne ændrer sig. Så må den tage øretæverne på næste kongres'.

Og kredsformændene, der i grupper skulle arbejde med fremtidsvisioner og strategier, var da heller ikke bange for at stikke hånden i hvepsereden - der blev talt meget om hurtigere beslutningsgange og reduktion af hovedstyrelsens medlemstal, men det er jo svært. Som kredsformand Kurt Søllingwraae Pedersen sagde: 'Det kunne være fint med korte beslutningsprocesser, men vi har jo også en tradition for demokrati, og demokrati tager tid. Og vi undslår os ikke lokalt for at kritisere de beslutninger, som tages centralt!'

Fem skridt foran

Men hvis hvert enkelt medlem kan gense sine egne værdier, sit eget skolesyn, i Danmarks Lærerforenings værdigrundlag, så giver det heller ikke de store problemer, hvis formandskabet agerer lynhurtigt med afsæt i det værdigrundlag. En grundig værdidebat, efterfulgt at en prioritering og en skriftliggørelse af, hvilke grundholdninger Danmarks Lærerforening står for, var derfor en vision fra mange af grupperne, og strukturdebatten må så komme efterfølgende, fordi strukturen skal passe til visionen. En gruppe foreslog, at amtskredsene slår sig sammen to-tre-fire stykker og over de næste to år forpligter sig til at arbejde videre med processen vision-strategi-handleplaner. Og næstformand i Københavns Lærerforening Palle Rom foreslog, at man for at bygge bro 'adopterer' folk fra en fjern kreds til at deltage i arbejdet.

Og netop en værdiorienteret strategi var da også Kurt Klaudis bud på, hvordan DLF skal operere på det 'marked', hvor meninger og holdninger dannes.

'Den offentlige debat kan iscenesættes', sagde Kurt Klaudi.

'Som jeg har læst dagspressen det seneste års tid, er DLF og skolefolk i almindelighed blevet bedre til at tage handsken op og svare hurtigt, når der er debat, men hvornår har DLF sidst sat dagsordenen for debatten om, hvor folkeskolen skal hen - det er faktisk meget nemmere, når man selv har sat dagsordenen. Tænk på, hvad det var, folkene fra Danmarks Skolelederforening gjorde, da de gik til Ugebrevet Mandag Morgen og bestilte en rapport, og det er jo muligt, at det, udbryderforeningen gjorde, faktisk flyttede noget i Danmarks Lærerforening!'

'Man skal selvfølgelig tage udgangspunkt i sine interne værdier, i noget, man tror på er rigtigt og vigtigt. Hvis I er i stand til at gøre noget til et problem, som I kan flytte op på den politiske arena, så er i fem skridt foran de andre. Det handler om at være interaktiv, at flytte på virkeligheden - og det er drønsvært at gøre!'

Det her er et møde, som kan gøre en forskel - det eneste, der forhindrer forsamlingen her i at have indflydelse, er størrelsen af de sko, I går iJeg vil hævde, at det er en dårlig ledelse, som ikke ændrer strategien løbende, som forudsætningerne ændrer sig. Så må den tage øretæverne på næste kongres