De fleste sager om pædofiles overgreb kommer frem, fordi forældre og ikke ansatte i børnesektoren får mistanke. Men det er ikke så underligt ifølge Kirsten Juul, psykolog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Køge og medforfatter til en ny antologi om pædofili.

'For det første føles tanken om pædofiles overgreb som fjern, skræmmende og ubærlig. Men der er også en grundlæggende uvilje mod at beskæftige sig med seksuelle overgreb. Det er værre at forholde sig til omsorgssvigt eller alkoholisme. Man kan også være bange for at blive beskyldt for at være seksuelt fokuseret. En tredje vigtig faktor er, at den pædofiles adfærd og fremgangsmåde kan være svær at opfange. Og som en sidste, men ikke uvæsentlig forklaring findes der ingen klare retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig, hvis man får mistanke om pædofili. Kun få kommuner har på nuværende tidspunkt etableret et egentligt beredskab'.

Ofte er det ikke den voksnes adfærd, der vækker mistanke. Den pædofile krænkers kendetegn er - hvis han ikke tages på fersk gerning - ikke særlig tydelige.

'Fællestræk kan være, at de mangler indlevelsesevne, at de er 'for meget' eller svære at være på bølgelængde med. En pædofil er tålmodig. Han kan bruge lang tid på at vinde tillid og gøre sig gode venner med de børn, han gerne vil i kontakt med. Ofte er den pædofile karakterafviger i retning af det psykopatiske. Et af psykopatens kendetegn er, at han bevidst og samvittighedsløst misbruger andre mennesker, samtidig med at han ofte har både en charmerende og veltalende natur', siger Kirsten Juul.

At tage stilling til en mistanke om pædofile overgreb bør føre til handling, selvom det altid vil bero på et skøn. Et skøn, som er så stort et ansvar, at det ikke kan ligge hos den enkelte medarbejder, men hører til på ledelsesplan.

Ligner omsorgssvigt

Også seksuelt misbrugte børn kan være svære at få øje på. Det skyldes, at de reagerer med diffuse tegn som andre, der har været udsat for omsorgssvigt. Reaktionerne afhænger af alder, køn, grad af svigt og karakter af overgreb.

Nye undersøgelser har vist, at misbrugte drenge ikke nødvendigvis udvikler de samme symptomer som piger. Hvor piger oftere udvikler angst- og depressionslignende tilstande, reagerer drenge mere udadrettet blandt andet med en overmaskulin adfærd. Det skyldes, at sexmisbrugte drenge bliver frarøvet deres maskulinitet og mandlige identitet og prøver at kompensere for tabet med en overmaskulin adfærd.

For mange er det nok seksualfiksering, som vækker den klareste mistanke, men seksualfiksering er ifølge Kirsten Juul ikke et sikkert tegn:

'Børn kan i alle aldre opleve en periode med stor optagethed af sex. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis sexinteressen ikke fylder uforholdsmæssigt meget og kun optager en mindre del af barnets hverdag, og barnet i øvrigt trives, er seksualfikseringen harmløs og forsvinder af sig selv. Det er helt efter bogen, at børn udforsker deres seksualitet og krop - bare det er gensidigt med jævnaldrende og uden nogen form for tvang og en rimelig fornemmelse for andres blufærdighed'.

Børn opdigter sjældent hændelser

Når sager om pædofili skal opklares, drages børns troværdighed ofte i tvivl. Men ifølge antologien om pædofili kan man som udgangspunkt altid stole på, hvad børn fortæller om overgreb. De kan for eksempel mangle ord for tid og sted og måske opfinde disse. Men karakteren af oplevelsen lyver de ikke om. Selv førskolebørn husker korrekt over lang tid. Børn opdigter kun i meget specielle tilfælde fortællinger om seksuelle overgreb eller traumatiserende hændelser i al almindelighed.

Men det er ikke ligegyldigt, hvordan barnet bliver udspurgt og af hvem. Den, der afhører, bør være veluddannet inden for feltet. Forældre er ikke altid de bedste til at 'afhøre'.

'Hvis mistanken rettes mod hjemmet, er der klare retningslinjer for, hvordan man som medarbejder skal forholde sig. Der er udgivet en vejledning fra Social-, Sundheds- og Undervisningsministeriet, som vil kunne findes på enhver skole. Hvordan den bruges, omtales i antologien. Denne vejledning er desværre ikke tilstrækkelig i sig selv, hvis mistanken retter sig mod en kollega - for eksempel hvis et forældrepar betror klasselæreren, at deres barn har været udsat for seksuelle overgreb fra en lærer på naboskolen, hvorfra eleven for nylig er flyttet'.

'Mange af de metoder, der allerede i dag er almindelige i folkeskolen, er udmærkede midler til at opfange børns signaler om, at noget er galt', siger Kirsten Juul.

For eksempel regelmæssige teammøder før skole-hjemsamtalerne, hvor man drøfter det enkelte barns trivsel og adfærd.-Mette-Marie Davidsen er freelancejournalist

Antologien 'Pædofili - om seksuelt misbrug af børn og unge i samfundets institutioner' er netop udkommet. Bogen er fra forlaget Frydenlund, og er en brugsbog primært rettet mod ansatte i det professionelle børnemiljø med det formål at skabe en professionel viden, indsigt og klarhed.