Økonomernes æra er omme. Nu er det juristerne, der er på vej, siger direktør i Kommunernes Landsforening (KL), Niels Bertelsen, der deltog i Skoleevalueringskonferencen i København i sidste uge.

Et af de centrale temaer på konferencen var påstanden om, at økonomerne kommer og tager skolepolitikken, hvis skolefolket ikke går i offensiven og selv sætter dagsordenen. Men det var i gamle dage.

'Når politikerne opdagede en kvalitetsbrist, så sagde de, at så skal der flere penge til. De må findes et andet sted og lægges over, og det gav økonomerne en bane at spille på'.

Men nu holder Folketinget og staten på pengene og går en anden vej. De laver regler og institutioner, der gør det muligt for borgeren at klage over varens kvalitet. Borgeren forstås som bruger af offentlige serviceydelser.

Det er sket på ældreområdet, så hvorfor ikke også på børne- og ungeområdet? spørger Niels Bertelsen.

I forbindelse med indførelsen af den kommunale servicelov blev der således oprettet klageråd for ældre i hver enkelt kommune. I forvejen var der et centralt klageråd for ældre.

Og for to år siden blev Ombudsmandens område udvidet til også at gælde kommunerne, der i forvejen har tilsynsrådet.

'Det viser, at staten ikke lægger op til, at der bruges flere penge på ældreområdet. Man vil sikre rettighederne igennem stram lovgivning med stadig flere juridiske detaljer og forskellige klageorganer'.

'Det ser vi i KL som et tegn på, at tankegangen i staten er, at man kan sikre kvalitet gennem retssikkerhed, mere end man kan sikre kvalitet gennem økonomi'.

'Det næste kan blive klageråd for brugerne af folkeskolen. Ikke at jeg håber, at det nogen sinde kommer, men risikoen er til stede, fordi retsliggørelsen kommer til at spille en større rolle', siger Niels Bertelsen.jvo