Forsøg med særlige skoler
Særlige overbygningsskoler bør forsøges, mener udvalgsformand. Nej, siger formand for Lederforeningen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formanden for Folketingets undervisningsudvalg, Hans Peter Baadsgaard, Socialdemokratiet, kan se både fordele og ulemper ved at samle folkeskolens ældste årgange på særlige skoler, og han er åben over for forsøg, hvor man prøver at gøre det.
'Det er en meget stor beslutning, hvis man vil gå den vej, og jeg har ikke på stående fod grundlag for at vurdere, hvad det vil betyde. Der skal derfor forsøg til, og det skal være seriøse forsøg, som både undervisningsminister og Folketinget følger nøje', siger han.
Anledningen til udvalgsformandens udtalelser er, at et embedsmandsudvalg i Randers Kommune som en del af et sparekatalog har foreslået at samle eleverne fra 7. klasse og opefter på særlige skoler. Hans Peter Baadsgaard mener dog, at der også kan ligge andre overvejelser bag et initiativ af den art.
'Jeg vil ikke på forhånd lukke af over for nye måder at gøre tingene på, og der kan være pædagogiske betragtninger, der peger i retning af at samle de ældste årgange', siger han.
'Det er måske et problem, at der i dag falder en del elever fra i løbet af skoletiden, hvorfor man, for at få et klassegennemsnit på for eksempel 19, er nødt til at begynde med et langt højere antal i børnehaveklassen'.
Mange landkommuner samler allerede de ældste klasser på en enkelt skole. Derfor bør forsøgene finde sted i byområder, mener Hans Peter Baadsgaard.
Men uanset hvor forsøgene finder sted, vender Jens Færk, formand for Lederforeningen, DLF, tommelfingeren nedad.
'Måske er det isoleret set ressourcemæssigt fornuftigt at samle de ældste elever, men det er en kortsigtet løsning, der peger i en helt forkert retning. Først isolerer man 10. klasse i nogle centre, så begynder man at tale om forsøg med overbygningsskoler. Det næste bliver måske særlige indskolingsskoler. Udviklingen er et opgør med enhedsskolen, som alverden misunder os, og den betyder, at vi nærmer os det, jeg vil kalde 'portugisiske tilstande'', siger han.
I Portugal har man A-, B- og C-skoler med elever fra forskellige årgange. Der er kun prestige i at undervise de ældste elever på A-skolerne, og forældrene interesserer sig kun for det, der sker her.
'Det er sjældent, at man inden for undervisningsområdet går i gang med forsøg, der ikke lykkes. Derfor kan det, som Hans Peter Baadsgaard taler om, være første skridt på vejen mod særlige prestigeskoler, og den slags vil vi ikke have', siger Jens Færk.-Jan Kaare er freelancejournalist