Altid problemer med flade tage

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Stærkt tilfredsstillende at byrådet vælger at nedlægge skolen, når den er fuld af skimmelsvamp', siger Peter Blichfeldt, konsulent i Danmarks Lærerforening. 'Hvis de teknisk har vurderet, at det økonomisk er uforsvarligt at lave en omfattende renovering, så skal man bestemt rive bygningerne ned. Oftere bliver det meget dyrere at renovere end at rive ned, fordi der som regel kommer store uforudsete udgifter til, når man går i gang med en renovering'. Peter Blichfeldt henviser blandt andet til Usserød Skole i Hørsholm, hvor det viste sig at blive meget dyrt kun at rive noget af skolen ned og renovere noget. 'Denne sag lyder som et skoleeksempel på de problemer, der altid er med flade tage på skoler. Vi har i landet 700 skoler, som er bygget med flade tage, og de har alle sammen givet problemer med nedsivende vand, og hvad der deraf kan følge'.hela