Der har været for meget slingrevals med den nu ikke længere helt nye folkeskolelov. Først var der især fokus på undervisningsdifferentiering, så var det tværfaglighed, så elevevaluering, så . . .

Med andre ord har der været for lidt styr på folkeskolelovens første spæde skridt ud i virkelighedens verden, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort. Til skade for lærerne. Og skolerne og eleverne.

Ikke mindst derfor er Lærerforeningen gået med i det 'forpligtende samarbejde' med Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet, som kaldes Folkeskolen år 2000 (F-2000). For at give lærerne bedre arbejdsvilkår. Og gøre skolen bedre.

F-2000, der har status af rammeplan, forsøger nemlig at bringe orden i kaos, for så vidt som de tre parter i enighed her udstikker otte fokuspunkter, som lærere, ledere og kommuner rundt om i landet kan styre efter i deres arbejde med gennemførelsen af loven.

- Ansvaret for virkeliggørelsen af folkeskoleloven har i alt for høj grad ligget på den enkelte lærers skuldre. Det er en utilfredsstillende situation. Lærerne får ikke mulighed for at udføre deres arbejde på en professionelt tilfredsstillende måde. Det giver et for dårligt arbejdsliv, siger Anni Herfort.

- Så derfor handler F-2000 helt klart også om vore medlemmers arbejdsmiljø. Og så er vi i øvrigt også gået med i F-2000, fordi vi faktisk kerer os om skolen og gerne tager et medansvar for dens videre udvikling.

Den nationale folkeskole

Undervisningsministeriets aktie i F-2000 er 'den nationale folkeskole'.

- Ganske vist er det kommunerne, der bevilger pengene til folkeskolerne og sørger for de lokale rammer, ligesom de enkelte skoler har et vidtstrakt selvstyre. Men arbejdet med de centrale kundskabs- og færdighedsområder efter den nye folkeskolelov viser, at der også er en national ramme for den danske folkeskole, siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

- Jeg tror, vi i ministeriet er lige så brændende interesseret som hver enkelt folkeskolelærer i, at den danske folkeskole respekteres og udvikler sig i forhold til det samfund, den virker i. Folkeskolen er for mig at se nemlig et af de mest samfundsopbyggende elementer, vi har, tilføjer Margrethe Vestager, hvis forgænger, Ole Vig Jensen, tog initiativet til F-2000 for et års tid siden.

- I ministeriet får vi forhåbentlig det ud af F-2000, at vi bliver klogere på, hvordan folkeskolen som helhed kan udvikle sig. Men også, at vi får lov til at være med, om jeg så må sige, i det aktive arbejde med at gøre lovens intentioner til virkelighed.

Skub i loven

Kommunernes Landsforening (KL) sagde dengang ja til det 'forpligtende samarbejde' i F-2000 for at sætte yderligere skub i gennemførelsen af folkeskolelovens intentioner, siger KL-formand Anker Boye.

- Der bliver arbejdet i alle kommuner, men i forskelligt tempo. Vi erkender, at der nogle steder godt må speedes lidt op.

KL-formanden forventer, at F-2000 vil opildne kommunerne til at arbejde mere systematisk med at formulere mere præcise målsætninger for kvalitetsudvikling i folkeskolen.

Det er ikke hensigten, at man skal tage fat på alle otte punkter påén gang. De tre parter har således forpligtet hinanden på, at der i år 2000 skal gøres status over, hvor langt skolerne og kommunerne er kommet.

- I år 2000 gør vi status over, hvor langt vi er kommet, og finder ud af, hvordan fortsætter det her arbejde så. For jeg tror ikke, det er realistisk, at man kan nå alle otte punkter inden da. Men jeg tror, man kan komme et langt stykke hen ad vejen, siger Margrethe Vestager.

Anni Herfort 'tror ikke et øjeblik på, at vi er færdige med de otte fokusområder i år 2000 - og i øvrigt skal vi aldrig blive færdige med at udvikle skolen'.

- Men vi vil have mange gode erfaringer til den tid, for eksempel omkring indskolingen med de mange forsøg og projekter, der kører. Så kan vi spørge: - hvad var godt, hvad kan vi bygge videre på her? På samme måde med for eksempel punktet om ledelse og punktet om ressourcer, tilføjer Anni Herfort.

- Og så vil vi forhåbentlig have en hel masse kommunale politikere og embedsfolk og lærere, der har taget fat i noget af det her. Og som er blevet inspireret og har fundet tilfredsstillelse ved det. Så man forsætter med nogle af de andre punkter, så vi kommer ind i en positiv spiral af en stadig udvikling af skolen.

Desuden kan F-2000 og den dertil hørende evaluering i et videre perspektiv få indflydelse på, hvordan læreruddannelsen skal tilrettelægges, og hvordan efter- og videreuddannelsespolitikken skal være, vurderer Anni Herfort.

- Og måske kan F-2000 endda føre til, at vi får nogle skoler, der bygningsmæssigt og indretningsmæssigt passer til den måde, vi skal undervise på.

F-2000, der nu forlader forhandlingsbordet og vandrer ud i virkeligheden, blev præsenteret for offentligheden på et pressemøde i mandags.