et var planen, at Nyborg Kommune ville i gang med at bygge, så skolerne i Avnslev og Vindinge kunne få plads til 8.- og 9.-klasser. Det var også meningen, at man i de kommende to år ville bruge i alt 27 millioner kroner på at modernisere samtlige seks skoler, så de kunne leve op til folkeskolelovens krav. Man ville desuden gerne samle alle kommunens 10.-klasser på en ledig teknisk skole eller på byens AMU-center.

Men kommunen mangler penge.

Derfor sagde børne- og kulturudvalget for nylig nej til overbygningerne i de to landsbyer, og det er højst usikkert, om de ti millioner kroner, der i første omgang skulle bruges, kommer med på budgettet for 1999, når det skal behandles i byrådet i de kommende måneder.

- Der er politisk vilje til at tage fat på skoleområdet, siger børne- og kulturchef Ivan Sejer Bech. - Skolerne står for tur, efter at vi har fået bygget et nyt plejehjem. Men økonomien er anstrengt. Det er derfor et spørgsmål, om de tal, der er med i den langsigtede budgetoversigt, holder.

Problemet i Nyborg er, at de ønskede investeringer i skolebyggeri ikke er udtryk for højtflyvende politiske tanker. Flere af skolerne er prægede af mangel på vedligeholdelse. Navnlig Birkhovedskolen er så nedslidt og utidssvarende, at den trænger til en gennemgribende renovering. En opgave, det vil koste ti millioner kroner at løse. Samtidig ventes det, at der i de kommende ti år i alt skal findes plads til 350 flere skoleelever på kommunens skoler. Det svarer til en stigning på 20 procent.

Ivan Sejer Bech kan dog trøste sig med, at det er sjældent, at prognoser holder.

- Vi har netop fået en ny friskole, og de private skoler har generelt vind i sejlene. Prognosen er desuden baseret på, at der bygges nye boliger. Den slags er altid usikkert, siger han.

Få nye skoler

Ifølge en undersøgelse foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner går fire ud af ti kommuner i dette skoleår i gang med at udvide skoler med tilbygninger. Det er således langt fra alle kommuner, der er lige så presset som Nyborg.

Alligevel spiller økonomien ind.

Få kommuner forbereder at bygge nye skoler, fordi det generelt er dyrere at bygge nyt end at renovere eller bygge til. I tilfælde, hvor man planlægger at bygge nyt, kan det være inden for stramme økonomiske rammer og begrundet i særlige lokale forhold.

Sådan er det i Struer, hvor politikerne ønsker bygget en ny skole i det hastigt voksende parcelhuskvarter Bremdal. Den økonomiske ramme er sat til 25 millioner kroner.

- I mange år har beboerne i området ønsket sig en skole, og sagen har været diskuteret politisk mange gange. Planerne om at bygge har derfor ingen sammenhæng med udviklingen i elevtal eller med folkeskolelovens krav, siger afdelingschef i kultur- og socialforvaltningen Karen Møller.

Elevtallet stiger kun lidt i de kommende år, og stigningen skulle kunne rummes inden for de eksisterende skolebygninger, men der er endnu ikke taget stilling til, hvordan de i alt otte skoler skal leve op til folkeskoleloven.

- Vi er ikke kommet så langt, at vi kan opstille en økonomisk ramme, siger Karen Møller. Vores første ønske handler om at få penge til konsulentbistand, så vi kan finde ud af, hvad der skal til på de enkelte skoler.

Usikre scenarier

Græsted-Gilleleje Kommune vil ikke bygge nye skoler på grund af prisen, alligevel er kommunens økonomi på skoleområdet særdeles usikker.

Kulturforvaltningen har stillet to scenarier op for kommunens politikere. Det ene går ud på, at det vil koste 25 millioner kroner at modernisere kommunens fem skoler, så de lever op til folkeskoleloven. Det andet går ud på, at det vil koste næsten fem gange så meget, nemlig 117 millioner kroner.

- Forskellen skyldes de mange elever fra sommerhusområderne. Hvis Folketinget beslutter at håndhæve forbuddet mod at bo i sommerhuse hele året, kan vi klare os med det lille beløb, ellers bliver udgiften meget større, siger børne- og kulturchef Poul Kold.

Kommunen har lagt sig fast på, at moderniseringen skal ske i tre trin. Først skal alle elever have deres eget klasseværelse, så skal der indrettes pædagogiske servicecentre på samtlige skoler, og til sidst skal der indrettes flere grupperum og arbejdspladser til lærerne.

Elevtallet ventes at stige med mellem 250 og 1.000 over seks til otte år. Den store forskel på de to tal skyldes sommerhussagen.

Byggede i tide

Enkelte kommuner er allerede færdige med at udbygge deres skoler. I 1993 og 1994 begyndte Møn Kommune at lægge en strategi for, hvordan fremtidens skolestruktur skulle være, og i april i år faldt den sidste brik på plads, da den nye Stege Skole til 80 millioner kroner blev taget i brug. Tidligere var to små skoler blevet nedlagt, Fanefjordskolen var blevet renoveret for 4,5 millioner kroner og Hjertebjergskolen for 15 millioner kroner.

Trods den store udgift har kommunen i dag en fornuftig økonomi på skoleområdet. Den var en af de første, der gik i gang. Derfor kunne man i modsætning til de kommuner, der skal til at bygge nu, låne pengene billigt.

Plan på plads

Kun få kommuner har overblik over, hvor meget det vil koste at leve op til folkeskoleloven og at give de i alt 100.000 flere elever, som folkeskolerne skal rumme i de kommende år, ordentlige pladsforhold.

Men i Kolding ved man det. Da kommunen i foråret 1997 fremlagde beregninger, der viste, at der skulle investeres for 554 millioner kroner over en 12-årig periode, vakte det almindelig forundring. Oversat til landsplan ville det nemlig betyde, at der i alt skulle investeres 40-50 milliarder kroner. Et vildt urealistisk beløb, mente blandt andre økonomer i Kommunernes Landsforening.

Siden har Kolding taget hul på investeringerne. De første 25 millioner kroner er brugt til multihuse i forbindelse med to skoler og en almindelig tilbygning til en skole. Inden for de nærmeste uger skal politikerne tage stilling til et forslag om at afsætte 125 millioner kroner på budgetterne for årene 1999, 2000 og 2001.

- Jeg har beskæftiget mig for længe med den kommunale sektor til at sige, at det er sikkert, at vi får alle de 554 millioner kroner, som der er behov for ifølge vores sektorplan, men de 125 millioner kroner er begrundet i en enstemmig indstilling fra uddannelsesudvalget, så indtil nu tyder det på, at politikerne vil følge planen, siger skoledirektør Ib Hansen.

Jan Kaare er freelancejournalist

Intentioner i orden

Hvis man skal tro arkitekt Per Olsen fra den private Rådgivningstjeneste for Skolebyggeri og arkitekt Gorm Nielsen fra arkitektfirmaet Friis og Moltke, vil kommunerne gerne leve op til de bygningsmæssige behov, som folkeskoleloven og flere elever fører med sig. De to arkitekters firmaer har været med til at lægge byggeplaner for henholdsvis 100 og 160 skoler. Det giver et grundigt indblik i, hvordan kommunale politikere og embedsmænd tænker i de første faser på vej mod bedre skolebygninger.

- Tidligere ønskede kommunerne tit opgaverne på skoleområdet løst i små bidder. I dag vil man have overblik. Det får man gennem en samlet helhedsplan. Der er selvfølgelig et stykke vej fra planlægning til byggeri, men det er ikke mit indtryk, at kommunernes aktuelle besparelser på anlægsområdet går ud over skolerne, siger Per Olsen.

- Der er selvfølgelig politisk debat om, hvad man har råd til, men det er min oplevelse, at kommunerne er parate til at opprioritere skolerne, og at det ligger til grund for planlægningen. Tempoet varierer fra kommune til kommune, og mange parametre spiller ind, når det skal besluttes, hvornår de konkrete byggeprojekter skal sættes i gang. Men i de faser, hvor vi er med, anerkender politikerne den prisfastsættelse, som vi kommer med, siger Gorm Nielsen.J