n god skolegård får ikke kun eleverne til at bevæge sig mere alsidigt til gavn for deres motorik. En god skolegård skaber også trivsel blandt børnene.

- Legen og det sociale liv får en højere kvalitet, hvis skolegården er delt ind i mindre arealer, som børnene kan overskue. Og det er vigtigt, for det vigtigste for børns lyst til at lære er, at de trives. Og for børn er trivsel først og fremmest, at de har en eller flere gode kammerater at lege med, siger kultursociolog Benny Schytte, der rådgiver om, hvordan skoler og institutioner kan indrette deres udearealer.

- Børn leger noget forskelligt. De har derfor brug for små rum til at lege og opholde sig i, så de ikke hele tiden støder ind i de andre børn. På den måde undgår man mange konflikter i skolegården, siger Benny Schytte.

- Børn leger selvfølgelig også, selv om skolegården er én stor, åben firkant belagt med asfalt. Men de forsøger hele tiden at afgrænse den, enten ved at lege ude ved kanten eller ved at sige til de andre børn, at 'her leger vi'. Så ved at dele gården op i flere væresteder får børnene ro til deres leg. Det gør legen mere intens og skaber bedre relationer, siger Benny Schytte.

Skolegården skal ikke kun deles op. Rummene skal også være indrettet forskelligt, så de indbyder til forskellige typer leg. Børnene vil så lege i ét rum den ene dag og i et andet den næste.

- Selv om børn er fantasifulde og nok skal finde på noget at lege i den store skolegård, får de langt mere brug for deres fantasi i de små rum, ganske enkelt fordi de kan indeholde flere muligheder, siger Benny Schytte.

Ofte skal der ikke ret meget til for at skabe gode fysiske rammer. Man kan dele skolegården ind med rækværk og bander, og man kan tage nogle andre udenomsarealer i brug, for eksempel kan man tynde ud i det buskads, der blev plantet for mange år siden.

Det vil være godt, hvis skolerne får øjnene op for, at arealerne uden om skolen kan bruges til at lege i. Der er ingen grund til, at gårdvagten skal kunne holde øje med alle påén gang. Konflikterne opstår ikke blandt de børn, der søger et sted hen for at lege for sig selv, mener Benny Schytte, der tillige er formand for Dansk Legeplads Selskab.

Asfalt er også godt

Trods sin ekspertise har Benny Schytte ikke en færdig opskrift på, hvordan den perfekte legeplads ser ud.

- Gynger og vipper er gode nok, men de er overalt, hvor børnene færdes. Legepladser er utroligt ens, så børnene møder de samme redskaber i skolen, som de havde i børnehaven, siger Benny Schytte, der mener, at den enkelte skole skal tage udgangspunkt i de eksisterende rammer og skabe et attraktivt legeområde ud fra det.

- Skolerne skal ikke bryde al deres asfalt op for at skabe naturlegepladser over det hele. Asfalt har også sine kvaliteter, for her kan børnene sjippe, hinke og spille bold. Og så skal man huske, at nogle børn leger stille, mens andre drøner derudad. Det er igen et argument for at dele skolegården op i flere områder.

Aldersforskellen på eleverne kræver også varierede muligheder. Det samme gør årstiderne. Græs bliver slidt om vinteren, så her er det oplagt, at børnene kan lege på asfalt. Om sommeren vil mange børn elske, hvis de kan pjaske i vand, og hvis skolen har en jordvold, kan de kælke og glide ned af den om vinteren.

Skoler vil gerne

- I dag er der en generel interesse for at skabe anderledes skolegårde og legepladser som alternativ til de redskabspladser, vi har etableret gennem de seneste 30 år. Og selv om der er meget fokus på, at børn skal lære at læse og regne, er mange enige om, at deres sociale liv også skal prioriteres højere. Dertil kommer hele indskolingsordningen, hvor børn skal lære, men de skal også lege - og hvor skal det foregå, spørger Benny Schytte.

- Også skolefritidsordningen har behov for gode udearealer, så her er der et konkret projekt, lærere og pædagoger kan arbejde sammen om, siger han.

Ifølge læseplanerne skal lærere i fag som idræt, natur/teknik, biologi, sløjd og hjemkundskab tænke skolens nære omgivelser ind i deres undervisning. Benny Schytte er ikke i tvivl om, at mange lærere får lettere ved at opfylde dette krav, hvis skolen råder over en god skolegård og åbner for de øvrige arealer omkring bygningerne.

- Idrætsundervisningen bliver mere spændende, hvis skolen har en idrætslegeplads. I sløjd bliver undervisningen mere vedkommende, hvis eleverne kan lave fuglekasser, kasser til højbede og vindharper til skolens udearealer, i natur/teknik og i historie skal børnene måske etablere en boplads til vikinger med bål og udeværksted, og i biologi kan de plante træer, blomster og krydderurter, som de kan bruge i hjemkundskab. Det ville også give dette fag en mere direkte økologisk dimension, hvis eleverne kan bruge en bålplads som et alternativ til det industrialiserede køkken, siger Benny Schytte.

Henrik Stanek er freelancejournalist