e fleste kommuner har gjort en stor indsats for at afskaffe ventelister til institutionspladser og for at give forældre en pasningsgaranti. Men i Kolding er man gået et skridt videre. Ved i bogstavelig forstand at slå en skolefritidsordning og en skole sammen har man i et hug skaffet pasning til 90 børn og undervisningslokaler til 390.

Omkostningerne ved den utraditionelle løsning er der ingen, der kender. Det Grønne Multihus, som den kombinerede skolefritidsordning og undervisningsbygning er blevet døbt, har kun været i brug i få uger. Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvordan samarbejdet mellem de to herrer i huset kommer til at forløbe.

Kommunens hug faldt, da man i 1996 besluttede at sætte et byggeprojekt i gang ved Lyshøjskolen, der ligger i et større parcelhuskvarter ud mod Kolding Fjord.

Skolen havde en grund, som egnede sig til byggeri, og den havde behov for mere plads til sine elever, derfor øjnede kommunens skoleforvaltning en chance for at prøve noget helt nyt.

- Vi så en pædagogisk og bygningsmæssig udfordring i faget natur/teknik, og da kommunen har en overordnet grøn politik, valgte vi at udskrive en konkurrence om et byggeri, der kunne fungere både som fritidsordning og som undervisningslokaler, og som samtidig rummede en række økologiske aspekter, siger skoledirektør Ib Hansen. Han har tidligere været imod dobbeltudnyttelse, men i dag ser han nogle åbenlyse fordele ved at benytte lokalerne flere timer om dagen.

Egen vindmølle

Resultatet af konkurrencen er blevet et hus, der består af en kernebygning i to etager og to sidebygninger i en etage. Bygningerne er forbundet med en glasoverbygning, der udnytter solvarmen, og som sørger for masser af lys i lokalerne. Det samme gør et stort drivhus, der er bygget uden på en af sidebygningerne. Indvendigt i huset er der en række åbne rum, der kan lukkes af med skydevægge, så de kan bruges hver for sig eller i sammenhæng.

Om formiddagen kan eleverne i natur/teknik benytte lokalerne til klasseværelse og grupperum, om eftermiddagen kan børnene i skolefritidsordningen bruge dem til lege- og opholdsrum. Værksted og depotrum skal dog kun benyttes i natur/teknik-undervisningen, så de er aflåst om eftermiddagen.

Dobbeltudnyttelsen betyder, at der er bedre plads til faget natur/teknik end normalt, fordi Kolding Kommune kræver, at der skal være fire kvadratmeter til hvert barn i en skolefritidsordning. Den betyder desuden, at skolefritidsordningen har bedre faciliteter til rådighed, end der plejer at være.

De energirigtige elementer ses både inden i og uden for multihuset. Den ene gavl er forsynet med en høj stålkonstruktion med solceller og solfanger. Huset er bygget i beton og træfinér, som man i dag mener er de bedste materialer, hvis man vil tage hensyn til energiforbrug under fremstilling.

Indvendig er der på første etage et stort maskinrum med vandbeholder, pumper og varmeanlæg. Der er flere passive opvarmningsmuligheder og lys- og varmefølere i huset. Udenfor bliver der opstillet en demonstrationsvindmølle, der skal producere strøm til varmepatronen i husets varmtvandsbeholder. Møllen er dog så lille, at dens produktion ikke vil indvirke ret meget på energiforbruget.

Ikke økologisk

Regnvandet fra husets tag bliver opsamlet og ledt gennem åbne kanaler til bassiner i græsplænerne rundt om huset. Her kan børnene bruge dem til undervisning og leg.

Vindmøllen, solcellerne, styring af ventilation og el- og varmeforbruget er forbundet via et program, der leverer data til en undervisningscomputer i huset. På den måde kan eleverne se, hvor meget energi der produceres, og de vil kunne foretage simuleringer, så de kan beregne, hvor meget energiproduktionen vil blive forøget, hvis vindmøllens vinger for eksempel er en meter længere, og de vil kunne beregne, hvor stort solcelleanlægget skulle være, hvis det skulle dække deres egen families energiforbrug.

Undervejs i byggeprojektet har man af økonomiske årsager måtte droppe nogle økologiske elementer. Det gælder således at beklæde taget på et udhus med græs. Arkitektfirmaet Nøhr og Sigsgaard kalder da heller ikke huset for økologisk.

- Kommunen ønskede, at vi fandt nogle økologiske løsninger, men det har ikke kunnet lade sig gøre at satse fuldt ud på det miljømæssige, bygherren havde nemlig ikke sat økologiske mål fra begyndelsen. Men vi har ikke indgået nogle dårlige kompromiser, hverken på det område eller når det gælder dobbeltanvendelsen af huset, siger arkitekt Lars Clausen.

Stor interesse

Multihuset er bygget som et selvstændigt hus, fordi kommunen gerne ville kunne bruge tegninger og konstruktion i forbindelse med andre skoler, og fordi man havde en idé om, at det kunne eksporteres til andre kommuner. Det har ifølge husets arkitekt aldrig været en god ide.

- Det er det samme som med typehuse, siger Lars Clausen. Dem kan man heller aldrig bygge magen til på to forskellige grunde. I Kolding er man gået i gang med at bygge et multihus efter samme model ved Bramdrup Skole, men der kommer det slet ikke til at ligge så oplagt hensigtsmæssigt som ved Lyshøjskolen.

J&B Entreprise, der har været totalentreprenør på huset, har forsøgt at sælge konceptet over hele landet, men det er der endnu ikke kommet konkrete resultater ud af. Alligevel tror skoledirektør Ib Hansen, at mange kommuner vil lade sig inspirere.

- Vi har jævnligt repræsentanter fra skoler og kommuner på besøg, så interessen for at bygge multihuse efter vores model er stor, siger han.

De fleste af Lyshøjskolens lærere i natur/teknik har fulgt byggeriet nøje, men navnlig en af dem har været dybt involveret i, hvordan lokalerne er kommet til at se ud. Det er formanden for fagudvalget for natur/teknik, Mogens Larsen. Han har været med i byggestyregruppen og på egen hånd stået for indkøb af inventar og møbler.

- Selvom jeg har været lærer i 23 år, er det første gang, jeg har været med til at bestemme, hvordan faglokaler skulle indrettes helt fra bunden. Det har været en stor oplevelse, ligesom at få ren ilt til hjernen. Jeg har følt det som et stort ansvar at skulle tage hensyn både til det faglige og til tingenes holdbarhed, siger han.

Fornuftig økonomi

Inspirationen har Mogens Larsen fået ved at holde øje med alle de emner, der er blevet taget op i natur/teknik på skolen, og ved at kigge kolleger over skulderen. Alligevel har det ikke været nemt at finde ud af, hvad der skulle være i forsøgsrum, værksteder og i depotet, og der er stadig nogle småting, der skal laves om hen ad vejen.

Kommunen har indirekte hjulpet ham.

Det økologiske element var fastlagt på forhånd, og det samme var det, at stole og borde skulle kunne indstilles, så de passede både til syv- og til 13-årige. Undervejs har Mogens Larsen samarbejdet tæt med lederen af skolefritidsordningen, og det skal han også fremover.

- Forudsætningen for, at der kan komme noget godt ud af at være flere institutioner under samme tag, er, at man kan arbejde sammen. Det har vi kunnet hidtil, og det skal vi blive ved med. Lederen af fritidsordningen og jeg skal mødes hver måned for at løse problemer og sikre, at tingene fungerer, siger han.

Det Grønne Multihus kommer til at summe af aktiviteter fra otte morgen til 17 eftermiddag, men det er ikke gjort med det. Skoleinspektør Jørn Jørgensen venter, at det også vil blive benyttet om aftenen.

- Tanken er, at spejdere og andre, der har brug for at være i et hus med natur/teknik-faciliteter, skal kunne komme her. På den måde bliver det til gavn for så mange som muligt i hele kvarteret, siger han.

Prisen er seks millioner kroner for råhus og 2,5 millioner kroner for inventar og udendørsarealer. Det er faktisk ikke særlig dyrt for et hus, der kan bruges dagen lang, mener man i Kolding.

Jan Kaare er freelancejournalist