år børn leger skole, stiller de to rækker borde og stole op, sætter sig og ser lyttende ud. Også selv om de aldrig har set 'skole' udfolde sig på denne måde.

Den observation har lærere og pædagoger også gjort i Lærkelængen i Albertslund, der er Holsbjergskolens nye indskolingshus og skolefritidsordning. Lærkelængen ligner langtfra tidligere tiders skole.

Foran det nye hus er en blomstereng som en del af legearealet. Der er tegnegård, jordvold som sandkasse, køkkenhave, bålplads og en vandkanal foran huset. Inden døre er der fællessal med scene og køkken, lerværksted, drivhus og et grønt værksted under opbygning. Alt er meget nyt. Huset blev taget i brug i slutningen af april - så 'plejer' er ikke flyttet ind endnu. Alle traditioner skal opbygges.

- Dette her er nok det bedste, der er sket i mit arbejdsliv, og jeg har været børnehaveklasseleder i 29 år. Det er lige mine tanker med samarbejde mellem pædagoger og lærere, og der er trygge vilkår og helhed for børnene, siger Inge Lise Nørklit-Larsen. Hun har været med i den arbejdsgruppe, der for to år siden begyndte at se på projektet med et nyt indskolingshus til skolen.

Ideen til huset er kommunens, men repræsentanter fra Holsbjergskolen har været med i arbejdet for at udvikle ideerne. Arbejdsgruppens medlemmer - fra arkitekter til lærere, forvaltningsfolk og et miljøcenter - har besøgt skoler, deltaget i kurser og holdt et hav af møder.

Energiforbruges kan aflæses

Miljøet er tænkt ind i Lærkelængen. Der er miljøet forstået på den måde, at arkitekterne har set på vandkanalens spil i ruderne, en grøn væg af planter i drivhuset, der også betyder, at der dannes skygge, så de store ruder ikke trækker for meget varme ind i huset. Men der er også tænkt på miljøet i valg af byggematerialer. Indskolingshuset skal desuden være et sted, hvor man kan følge sit energiforbrug, se, hvor meget solcellerne bagved bidrager til energiforbruget. Senere skal det være muligt at følge en vindmølles energibidrag.

En lille solfanger driver den pumpe, der sørger for, at vandet i kanalen kommer videre i systemet, når vandstanden har en vis højde.

Vandmængden i kanalen forøges kraftigt, når det regner, fordi den regn, der falder på husets tag, samles ét sted og plasker ned i kanalen. Alt sammen noget, som børnene kan følge på tæt hold.

Indimellem bliver mødet med det tiltrækkende vand lige lovlig tæt. Lærere og pædagoger er nødt til at holde ekstra opsyn ved kanalen, for indimellem er der et barn, der falder i.

Til højre for kanalen er der lige nu to rækker metalstakit, men Arkitektens Trøst er plantet, og med tiden skal et tæt grønt løvhæng skabe en 'hemmelig' gang.

Tavlen som rumdeler

Inden døre er der plads til børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. Klasserummene har hvert et hjørne i huset, og det fjerde er til personalet - kontor og møderum. I midten ligger fællesrummet med scene, og ved scenens bagerste ende er der en metalstige op til en gang og et rum. Gangen er mest for sjov oppe under taget, og den fører ud til en altan.

Lærere og pædagoger satser på, at alle elever skal mødes til sang og musik i fællesrummet hver dag.

Musiklærer Anne Dorthe Hansen fremhæver den gode klang til musik og sang. Lyden bliver nærmest forstærket. Det er godt, når der synges og spilles, men lærere og pædagoger er ikke helt tilfredse, når det handler om trafikken gennem lokalet, for lyden og larmen forstærkes også, så det er svært at høre, hvad hinanden siger. Der er ellers undervejs talt meget om lyd og lydisolering, men det er nok ikke muligt at tilgodese alle behov, konkluderer personalet.

Et rum i forbindelse med drivhuset skal være grønt værksted.

To tårne på huset fungerer som lysskakter. Lige nu overvejer personalet at indrette bogtårn i det ene, men det er ikke afgjort endnu.

Klasserummene er forskelligt indrettede, men i alle tre er en stor væg med tavle sat fast med hængsler midt på den ene væg. Bagpå er der opslagstavle. Denne tavlevæg har hjul og kan trilles ud, så den deler lokalet. Man kan indrette en lille hule eller læsekrog inde bagved, hvis man trækker væggen lidt ud, men hvis man trækker tavlevæggen ud, så den næsten er vinkelret på den anden væg, er der plads til alle børn på puder på gulvet. Her mødes børnehaveklassen hver morgen.

Møblerne består af høje borde og høje taburetter. Det skal være muligt for børnene at stå og arbejde. Bordene er beklædt med linoleum, så de kan tåle at blive brugt til meget forskelligt og let kan vaskes.

Møblerne har været grundigt diskuteret og er udviklet specielt til indskolingshuset. Ingen ønskede de ergonomiske møbler, som resten af skolen har. I Lærkelængen er filosofien, at børnene skal kunne stå, ligge, sidde og arbejde, som de har lyst til. De kan tids nok blive bundet til de gængse skolemøbler.

En slags pilotprojekt

Indskolingshuset har kostet omkring 12 millioner kroner. Ifølge skolechef Holger Olsen kunne man have bygget billigere, men der er bevidst valgt miljøvenlige materialer, og miljøet er tænkt ind i undervisningen.

Holsbjergskolen har foruden Lærkelængen en anden indskolingsafdeling, der befinder sig i selve skolebygningen. Eleverne herfra går i fritidshjem, mens eleverne for at blive indskrevet i Lærkelængen også skal vælge skolefritidsordningen dér.

Lærkelængen er tænkt som et pilotprojekt, der skal evalueres om to et halvt år og om fem år. Hvis indskolingshuset til den tid er en succes, bliver det måske model for indskoling og skolefritidsordninger i Albertslund Kommune.

- Indtil nu er det nok en succes, men det hele er jo på begyndelsesplanet, siger skolechef Holger Olsen.

- Hvad sker der, når det bliver hverdag? Det er dét, der er spændende. Derfor vil vi evaluere, inden vi går videre med planerne.

Han fortæller, at kommunen manglede pladser i skolefritidsordningen, og at Holsbjergskolen er valgt til projektet, fordi skolen har et rummeligt pædagogisk miljø og en stærk forældregruppe.

- Hvis det ikke kan lykkes dér, kan det ikke lykkes nogen steder i kommunen, siger Holger Olsen.