En sød lille film på bare 25 minutter. Vi følger Emil i to dage, og filmen handler om at miste, være ked af det og vred, men også om at komme videre.Emil bor alene med sin mor. Jensen er Emils kanin. Jensen er gammel. Syv år. Emil er meget glad for Jensen, som kan hoppe over mælkekartoner. Det imponerer Magnus, som er jævnaldrende med Emil og bor i samme ejendomskompleks. Emil fortæller Magnus, at han også kan få en kanin ude på "Kaningården". Næste morgen er Jensen død. Jensen bliver begravet, og der bliver bagt kage. Moderen prøver på alle måder at trøste Emil og få ham i bedre humør. Det lykkes ikke. Da Emil sidder og ser på kaninerne på Kaningården, får sorgen frit spil. Filmen slutter med, at Emil, fremragende spillet af Gabriel Koppel Levy, tilbyder Magnus, at han må låne kaninburet, og derefter viser ham, hvordan han skal lære den nye kaninunge at hoppe. Med udgangspunkt i en god fiktionsfilm er det ofte lettere at få sat ord på store følelser. Filmen er meget velegnet til brug i indskolingen som optakt til at tale ikke bare om sorg og savn, men også glæde og storsind. Da der kun er fire medvirkende, er det nemt at få fat i både handling og de interpersonelle relationer. Mit eneste forbehold er, at filmen næsten er for pæn og for sød.