Denne antologi indeholder en række forskeres erfaringer fra konkrete udviklingsprojekter, hvor it er anvendt som pædagogisk redskab for læring og videndeling. Eksemplerne omhandler læreruddannelsen, lærernes efteruddannelse, skole-hjem-samarbejdet og pædagoguddannelsen.

Alle indlæggene rummer en kombination af teori og praksisrefleksion, en del udspringer af ITMF-projekter (It, medier og folkeskolen), et par af indlæggene findes således som forskerrapporter på www.itmf.dk

Generelt er afsnittene, der relaterer direkte til folkeskolen, lidt deprimerende læsning. Processen med at inddrage it-mediet fremstilles som noget træg og med mange barrierer. Når der for eksempel "sættes strøm" på skole-hjem-samarbejdet, er der bestemt ingen, der får stød, tværtimod. Min fornemmelse er dog, at skolerne har skruet op for strømstyrken i løbet af de to år, der er gået siden de beskrevne forløb.

Afsnittet om det virtuelle synkrone klasserum er til gengæld visionært. Her præsenteres en platform, der med et didaktisk design kan understøtte virtuelle seminarer. For eksempel ved fjernundervisningsforløb, der inddrager meningsudvekslinger i projektarbejdsformen.

I den sidste del af antologien, om pædagoguddannelsen, er det interessant at læse om anvendelsen af en digital portfolio som metode og pædagogik.

Bogen er udgivet i skriftserien "Pædagogik under forandring", og det er sådan set også konklusionen: Anvendelsen af it indebærer forandringer for alle dele af uddannelserne. Analyserne angiver især, hvilke barrierer man skal være opmærksom på - og her er bestemt udfordringer nok at tage fat på.