Sundhedsminister Sonja Mikkelsen takker nej, og det samme gør undervisningsminister Margrethe Vestager, når Folkeskolen beder om et dobbeltinterview om rygning på folkeskoler. Der er kort sagt lagt låg på den interne strid i regeringen om en lov mod rygning på skoler.

Hvis man kan stole på regeringens egne udspil, er der imidlertid ingen tvivl om, at der kommer et lovforslag, og at en eventuel lov kommer til at omfatte både elever, lærere og andet personale.

I regeringens folkesundhedsprogram fra maj 1999, som er underskrevet af ti ministre, heriblandt undervisningsministeren, står der således, at 'lov om røgfrie miljøer skal ændres således at alle institutioner for børn og unge under 19 år skal være røgfrie inden udgangen af 2001. Voksne må ikke ryge i nærheden af børn og unge i offentlige eller offentligt støttede institutioner som for eksempel børneinstitutioner, pasningsordninger og grundskoler'.

Udspillet blev bekræftet i oktober 1999, da regeringen fremlagde sit lovkatalog. Her blev det annonceret, at der ville komme et lovforslag, der skærpede kravene om rygeforbud blandt andet på grundskoler.

Trods de to erklæringer er der næppe tvivl om, at en lov på området gennem lang tid har været et ømfindtligt emne i regeringen. Allerede i november 1998 mødtes daværende sundhedsminister Carsten Koch og Margrethe Vestager for at diskutere, hvilken strategi der skulle lægges for at stramme op på rygning på skoler, og det er næppe tilfældigt, at lovforslaget er blevet ændret og udskudt flere gange. Der skulle da også gå et halvt år, fra Sonja Mikkelsen blev sundhedsminister, til hun bekendtgjorde, at lærerne også skulle omfattes af et forbud.

En af Margrethe Vestagers begrundelser for at gå imod et totalt forbud ved lov er, at mange skoler allerede har en formuleret rygepolitik. Det ser ud til at være rigtigt. En undersøgelse, som Tobaksskaderådet foretog i 1997, viste, at ni ud af ti uddannelsesinstitutioner havde en rygepolitik for både lærere og elever. Og et rundspørge, som Folkeskolen har foretaget specifikt på folkeskoler, viser det samme.

11 skoler, udvalgt fordi de har første del af deres navn tilfælles, havde alle en rygepolitik for elever, og ti havde desuden en rygepolitik for personalet. Kun på en enkelt, Langelund Skole i Arentsminde ved Brovst, må lærerne ryge, som de vil.

De fleste skolers rygepolitik går ud på, at lærerne må ryge på udvalgte områder i skolen, hvor eleverne ikke færdes. De ældste elever i 8.-10. klasse må også ryge enkelte steder. Flere skoler kræver dog, at de har deres forældres tilladelse.

De forholdsvis liberale holdninger, der ligger til grund for skolernes rygepolitik, passer ikke til sundhedsminister Sonja Mikkelsens temperament, og det forstår Thomas Damkjær Petersen godt. Som formand for Skole og Samfund går han ligesom ministeren ind for et totalt forbud ved lov.

'Vi har haft debatten længe. Derfor er det på tide, at der sker noget. Alle ved, at rygning er usundt, også passiv rygning. Der bør ikke ryges på skoler', siger han.

Den bedste måde at sikre total røgfrihed er ifølge Thomas Damkjær Petersen via en lov, og han er ikke nervøs for, om den vil blive overholdt.

'Der har ikke været problemer med at håndhæve Københavns Kommunes forbud mod, at elever ryger i skolerne, og jeg tror heller ikke, der vil blive problemer med et totalforbud, der også omfatter personalet', siger han.-Jan Kaare er freelancejournalist

Resultaterne af Folkeskolens rundspørge kan ses på