Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når man skal finde information på Nettet, er det meget naturligt at benytte en søgemaskine.
Dem findes der mange af, men de teknikker, der ligger bag, er ikke ens. Derfor giver forskellige søgemaskiner forskellige resultater, og derfor har nogen konstrueret meta-søgemaskiner, som gennemfører samtidige søgninger ved hjælp af flere søgemaskiner.
Problemet med søgemaskinerne er imidlertid, at de kun søger på websiderne - på Nettets 'overflade' så at sige. Men de altovervejende datamængder på Nettet findes i databaser, der ligger 'neden under' websiderne, og disse data bliver slet ikke fundet af søgemaskinerne.
Ifølge artikler i dagbladet Information den 7. august er mængden af data i disse 'dybe databaselag' af størrelsesordenen 7.500 terabytes, mens websiderne blot rummer sølle 19 terabytes.
Forholdet mellem 7.500 og 19 kan enhver danne sig et billede af. Som bibliotek betragtet er Internet det største nogensinde, og alt 'snavset' befinder sig i de lettest tilgængelige 2,5 promille. Det er lidt ligesom i et supermarked. Men hvad er terabytes egentlig?
En byte er otte bits. Otte bits er det antal, der skal til for at danne et bogstav, tal eller andet tegn.
En Kb (kilobyte) er cirka 1.000 bytes eller mere korrekt lig med 1.024, fordi der regnes i det binære talsystem.
Og så er det bare at fortsætte i den binære terminologi, som en gammel matematiklærer ville have sagt! Da præcisionen her er helt ligegyldig, kan vi bare fortsætte i sædvanlig titalsmatematik.
Kilo (tusind), mega (million), giga (milliard), tera (billion) - idet hver enhed er 1.000 gange større end den foregående. Nu kan enhver omregne Internet til 'normalsider'.
De fleste af disse databaser er frit tilgængelige, men man skal vide, hvor de er. Desuden er de på fremmede sprog - og uden umiddelbar interesse for folkeskolen, fordi de er til forskningsbrug.
En af dem, der ikke er frit tilgængelig, er det næsten - for danske skoler. Det er
(Skolernes Databaseservice). Her får skolerne for en rørende billig betaling adgang til databaser, som rummer information om nutidige forhold og fænomener, som ikke findes i andre medier tilgængelige på en skole. Det er nyttigt at have adgang til for elever og lærere.
SkoDa giver blandt andet adgang til Polinfo: Danmarks største elektroniske informationssystem med 'nyheder'. Listen over kilder er imponerende: Aktuelt, Avisdatabasen, Børsens Nyhedsmagasin, Dagens Medicin, Ekstra Bladet, Erhvervsdatabasen, Hvem Hvad Hvor, Information, Ingeniøren, Jyllands-Posten, Kvinder på Linien, Markedsføring, Politiken, Press, RB-Børsen, Reuters, Reuters Finans, Ritzau, Statsinfo og Poltxt, hvor Polinfos egen redaktion sørger for overblik over væsentlige begivenheder, baggrundstof om personer og virksomheder samt fakta om danske og udenlandske forhold. Desuden er 'Hvad kan jeg blive 2000' tilgængelig samt Euro-databasen, der i perioden op til folkeafstemningen den 28. september indeholder alt det relevante debatmateriale fra Polinfos øvrige kilder.
går tilbage til 1985 ligesom Ingeniøren. De øvrige kilder er kommet til i løbet af 1990'erne.
Alle informationer kan søges, kopieres til tekstbehandleren til bearbejdning eller skrives direkte ud.
Man skal naturligvis lære at søge i baserne for at have nytte af dem. Det er den slags nutidige færdigheder, som ethvert barn skal lære i skolen - og som enhver lærer derfor også skal beherske - et aspekt ved edb-integration. Det er jo sjældent, at man umiddelbart får den ønskede information, når man har indtastet et søgeord. Antagelig må man anvende mulighederne i Avanceret søgeformular.
I sagens natur er søgefaciliteterne ikke helt ens fra database til database, men de er temmelig ens, og der er god hjælp at hente i forskellige hjælpefunktioner.
Kopiering af søgeresultat til tekstbehandleren kan foregå, ved at det gemmes i en tekstfil (*.txt) og derfra indlæses i tekstbehandleren, eller ved at man afmærker, gemmer på klippebordet ([ctrl] + [c]) og bagefter sætter ind ([ctrl] + [v]) i tekstbehandlingsprogrammet. Færdigheder af den type hører også til i edb-integration.
Materialet må naturligvis kun bruges til undervisning. Andre kundetyper har helt andre priser end skolerne.
Skolernes Databaseservice findes på http://www.sdbs.dk
Denne uges NetopNu
er redigeret af Johan Jacobsen
