Politiet hjælper pigerne
Urobetjentene Per Franck og Kim Thyssen blev for et par år siden en del af det tværfaglige team omkring pigeklassen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi er klar over, at pigerne som udgangspunkt har en negativ holdning til politiet. Derfor har vi valgt at gå langsomt frem', siger Kim Thyssen.
Pigerne bliver præsenteret for betjentene i forbindelse med selvtillidsture, de arrangerer for klassen.
'Vi tager selv ud og fortæller pigerne, hvad det går ud på, nemlig at give pigerne en struktureret hverdag. Noget, mange af dem aldrig har oplevet. På selvtillidsturene bliver de præsenteret for en række øvelser i samarbejde, kommunikation og udholdenhed. Ved at løse opgaverne opnår de at få små personlige sejre. Når pigerne om aftenen er trætte og afslappede og føler, de har præsteret et godt stykke arbejde, er de mere positivt stemt over for os. Det er derfor et godt tidspunkt at tale med dem om for eksempel stoffer. Et emne, de normalt aldrig ville tale med politiet om', fortæller Per Franck.
Et frugtbart samarbejde
Urobetjentene besøger klassen flere gange om ugen. De hjælper med praktiske opgaver.
'Skal en af pigerne bruge et pas i en fart, eller er der problemer med en opholdstilladelse, har de brug for politiet som mellemmænd. Det sker, at nogle af dem bliver taget for butikstyveri. Det medfører som regel en konflikt i familien, når forældrene bliver underrettet om det. For at undgå at konflikten blusser op en gang til, når forældrene modtager bøden, aftaler vi sommetider med den pågældende pige, at hun kan komme ned på politistationen og betale bøden', siger Kim Thyssen.
Betjentene fungerer også som sparringspartnere for klassens lærere, der alle er kvinder.
'Vi ser tingene lidt mere på afstand end lærerne. Hvis en pige for eksempel sidder og hiver en trøje op af tasken, som hun har stjålet, må læreren tage en beslutning om, hvad hun vil gøre. Vi opstiller nogle handlingsforslag: Hun kan vælge at lade som ingenting, hun kan melde pigen eller opfordre hende til at levere tøjet tilbage. Vi prøver at hjælpe lærerne med at træffe de rigtige beslutninger. Det er ikke en let gruppe piger, vi har med at gøre. Men vores samarbejde med lærerne fungerer optimalt. Det skyldes først og fremmest, at vi er enige om, hvordan pigerne skal tackles, og vi er gode til at supplere hinanden. Det kan i nogle tilfælde være en fordel at tale samme sprog som pigerne, blandt andet når det gælder stoffer. Vi kalder tingene for det, de er, og vi prædiker aldrig moral', understreger Kim Thyssen.sh
