Bogen beskæftiger sig med de mange unge, for hvem det at skulle forme eget liv er så vanskeligt og forbundet med så meget smerte, at lysten til livet kan forsvinde.

Bogen emmer af indsigt og erfaring i arbejdet med disse unge og af megen varme. Lisbeth Bendtsens arbejde er stærkt inspireret af narrativ terapi, og sammen med de unge fremelsker hun nye historier og selvbilleder ved brug af eksternalisering, brevskrivning, diplomer og eventyrlige hjælpere fra feer og engle til Peter Plys og andet godtfolk.

Bogen rummer ud over en mere teoretisk ramme en række cases med tilhørende brevveksling. Variationen og mængden af breve giver et godt indtryk af brevenes betydning og forandrende kraft.

Bogens pointe er at holde fokus på de unges egne resurser til at skabe sig den historie, de ønsker eller længes efter. "Man må blive hovedperson i sit eget eventyr og ikke lade sig affinde med at være skurken eller offeret i andres" (citat fra bogen).

Bogen er god at blive klog af - både for den voksne, der lever sammen med unge, og for den, der arbejder med unge.