At få et samfund til at være et samfund kræver noget af dets mennesker - at de vil være sammen, uanset hvilke konkrete omstændigheder eller vilkår de lever under. Det handler om at erobre sig selv og erobre sit samfund og blive en del af det', lød det fra undervisningsminister Margrethe Vestager sidste weekend ved indledningen af ministeriets traditionelle sommermøde på Sorø Akademi.

Årets debattema var det lille skrift 'Værdier i virkeligheden', som Margrethe Vestager udsendte i foråret.

'At være deltager og medansvarlig kræver, at man kender samfundets grundlæggende værdier godt nok til, at man kan tage stilling til det', sagde ministeren, der understregede, at der ikke ligger et slumrende lovforslag med punktprogram og støtteforanstaltninger klar til opfølgning af debatten.

Hun betegnede skriftet som et forsøg på at sætte ord på og udtrykke det, der i hendes verdensbillede er sund fornuft eller politisk moral.

Hver generation må tage ansvar

'Der er ting, vi ikke har indflydelse på, såsom hvad der sker oppe i Bill Gates' hoved, eller hvordan Clinton i en konkret situation vurderer udenrigspolitikken. Men én ting har vi indflydelse på, nemlig hvordan vi overleverer vort samfund til den næste generation', mente ministeren, der ikke så værdidebatten som et forsøg på at vende tilbage til tidligere tiders normer, selvom der er mange deltagere i samfundsdebatten, der sætter lighedstegn mellem sande værdier og det, som i deres ungdom regnedes for dyder.

'Jeg indrømmer gerne den ældre generations ret til forfaldsteorien. Men jeg indrømmer til gengæld også enhver generation en ret og en forpligtelse til at sætte spørgsmålstegn ved herskende normer, og her er den enkeltes engagement af afgørende betydning. Man må nemlig tage stilling til, om man betragter sig selv som en del af sin egen generation, eller om man blot er en betragter til, hvad der sker omkring én', understregede Margrethe Vestager.

Markedsøkonomiens sejr

Forfatteren Villy Sørensen var blevet opfordret til at holde konferencens hovedoplæg. Desværre tillod hans helbred ham ikke at være til stede på mødet, men han havde som lovet gjort sig nogle velkvalificerede tanker om humanismen og værdier, som han med professor Per Øhrgaard som medie videregav til forsamlingen.

Villy Sørensen så et paradoks i, at de humanistiske værdier efter murens fald tilsyneladende er mere alment accepterede end før - men samtidig ser det ud til, at vi må erkende, at de er mere truede. For det ser ud som om, at det, som flere og flere i princippet hylder, sætter stærkere og stærkere interesser sig imod. Han gav dette eksempel:

'I Silicon Valley er prisniveauet skruet sådan op, at kun den velhavende IT-overklasse kan bo der, og der bliver mangel på dem, der bare kan passe og pleje og undervise. Løsningen, der tegner sig, er så vidt muligt at erstatte mennesker i disse funktioner med robotter. De mange små er så ikke engang midler for de store. De er bare i vejen! I et sådant perspektiv må man spørge sig selv om, at hvis humanismen virkelig har sejret, har den så sejret ad helvede til, eller har den bare sejret og ladet fanden tage de sidste?'

Den græske arv

Villy Sørensen påpegede, at humanismen ikke er en entydig og samlet foreteelse, men en løst sammenknyttet række ideer, som til tider kan virke selvmodsigende. For eksempel ligger konflikten mellem hensynsløs selvudfoldelse og hensynet til den samlede menneskehed i humanismen selv, og det er ikke en ny historie. Mens sofisterne i oldtidens Grækenland hævdede, at mennesket var altings mål, og det dermed selv kunne sætte værdierne, følte stoikerne sig forpligtet over for det menneskelige fællesskab og så et kvalitativt mål - livskvalitet, så at sige - i det, som de kaldte overensstemmelse med naturen. Og denne natur var guddommeligt givet.

'I vores kristelige, naturvidenskabelige og tekniske civilisation blev naturen gjort til genstand for såkaldt værdifri udforskning. Det er klart, at der er grænser for, hvor langt mennesket kan gå for at udnytte naturen. Men det er ikke ganske klart, hvor grænsen går, og linjen trækkes ofte ud fra økonomiske motiver. Hvor går grænsen for den biotekniske udnyttelse - og sættes denne grænse under hensyntagen til menneskers ønsker om at kunne blive helbredt for livstruende sygdomme, eller sættes den ud fra store virksomheders milliardinteresser?' spurgte forfatteren.

'Hvor værdier ligger i munden, ligger hykleriet lige om hjørnet. Og fordi nogen hele tiden taler om holdninger, er det fordi de ikke vil bedømmes på deres handlinger', var Per Øhrgaards første kommentar til de problemstillinger, Villy Sørensen havde rejst. Han medgav dog, at det at tale om holdninger ikke altid behøvede at være lutter mundsvejr. Men han mindede om, at den vestlige diskussion om humanistiske værdier i Østeuropa varede præcis indtil murens fald - derefter blev ordet markedsøkonomi nøglepunktet i diskussionen.

Fasthold perspektivet

'Skolen har hverken nu eller tidligere været værdifri, og diskussionen må derfor koncentrere sig om, hvilke værdier man præsenterer børnene for, og under hvilken form. Derfor er lærerpersonligheden af afgørende betydning', mente redaktør Jørn Lund. Som afskrækkende eksempel fremhævede han et forsidebillede fra Folkeskolen for nogen tid siden af en lærer, der inde i bladet stolt fremhævede sit karriereskift fra underviser til sælger.

'Perspektivet for ham er nu at flytte markedsandele fra én international koncern til en anden, hvor han før arbejdede med værdier i virkeligheden'.

Mødet havde til formål at fremme en ideel diskussion om værdier i uddannelsessystemet og ikke at opstille handleplaner for arbejdet hermed.

I flere indlæg blev der da også efterlyst en større sammenhæng mellem de værdier, man stiller op som grundlag for arbejdet i uddannelsessektoren, og de praktiske muligheder, underviserne har for at gennemføre dem. Udtrykt med Per Øhrgaards ord: 'Det ville sikkert gøre det nemmere for børnene at tage skolens værdier alvorligt, hvis de fysiske rammer, de møder på skolen, var nogenlunde på niveau med dem, de kender hjemmefra!'-Tonny Hansen er freelancejournalist

Hæftet 'Værdier i virkeligheden' findes på Internettet på http://www.uvm.dk/pub/2000/vaerdier/index.html