Anmeldelse

Mit barn skal til psykolog

Mit barn skal til psykolog

Klik for at skrive manchettekst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette er et nænsomt hæfte henvendt til forældre, hvis barn har brug for kontakt til det psykologiske hjælpesystem.

Fakta:

Titel: Mit barn skal til psykolog

Forfatter: Anna Lisa Hyltén-Cavallius, Marie Gammeltoft

Pris: 12,50 kroner

Sider: 24 sider

Type: Hæfte

Forlag: Komiteen for Sundhedsoplysning

Forældrene føres ind i feltet via en gennemgang af den eksisterende ekspertise: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, socialforvaltning, børnepsykiatrisk afdeling samt privatpraktiserende psykologer (ved sidstnævnte skal halvdelen af udgiften betales, mens offentlig hjælp er gratis). Forældrenes modstandsforestillinger behandles: angsten for stempling af barnet, livslang diagnose, det at være udstillet som anderledes, samt at familiens interne problemer/hemmeligheder bliver afsløret.

Forfatterne forsøger at ophæve de negative fordomme ved at fokusere på tavshedspligt, journalindsigt, forældreinddragelse - samt ved at understrege det vigtige i, at barnets behov for hjælp sættes i centrum.

Psykologopgaver i børnesager beskrives: afklarende testning, observation, neurologiske undersøgelser, tilbud om børnesamtaler, børnegrupper, lege- og familieterapi samt støttende netværkskonferencer.

Forfatterne fokuserer begrænset på situationer, hvor indberetningsmyndigheder kræver barnet undersøgt, sat i behandling, henvist til specialundervisning eller tvangsfjernet. Børnediagnoser, omsorgssvigt og incest omtales ikke.

Formålet med hæftet - at opnå forældresamarbejde ud fra barnets tarv - må siges at lykkes, selvom indholdet med professionelle øjne kan opfattes som lidt overfladisk.

Hæftet bør tilbydes alle forældre til børn med behov for psykologhjælp. Det vil støtte dem i at navigere i det psykologiske univers, gøre dem bedre i stand til at beskytte barnet og til at kræve, at deres rettigheder bliver tilgodeset.