Danny i 5.x kan af og til ødelægge undervisningen for andre og magter ofte ikke selv at modtage den. Han kan finde på at råbe ud i klassen: »Niclas er psykopat« eller »Nicoline er en luder«. Eller at true en klassekammerat: »Du får smadder efter skoletid!«

Men i en samtale med mig fortæller han, at han føler, ingen kan lide ham. »Der er ingen, der vil have mig«, siger han, og »alle slår mig!« Drengen er altså både forulemper og forulempet.

Efter en længere udredning og samtale med klassen beslutter jeg, at Danny i en periode skal fredes fuldstændig. Uanset hvad han gør eller siger, er der ingen, som må give direkte tilbage i samme mønt.

Dette var højt spil, fordi jeg ikke på forhånd kunne vide, om min autoritet rakte til at gennemføre foranstaltningen med held. Det gjorde den heldigvis, og det har stivet både Danny og klassen af.

Men hvad er det for en autoritet, læreren har brug for?

I det seneste nummer af DPU's glimrende magasin, »Asterisk«, gør dekan Lars Qvortrup først rede for forskellige former for autoritet: Den institutionelle, den faglige og den personlige. Så kommer hans pointe: Hvis det er rigtigt, at »institutionel og faglig autoritet er blevet erstattet af personlig autoritet - så står vi med et problem: Den pædagogiske udmattelses problem«. Qvortrups ræsonnement er, at lærerne står sig bedst ved at generobre deres fag - og dermed deres faglige autoritet - fordi den personlige autoritet er en resurse, der kan slippe op.

Imidlertid er det ikke en mulighed at undlade udøvelsen af personlig autoritet, når man beflitter sig med undervisning og opdragelse i praksis. Formålet med lærerens udøvelse af autoritet er at muliggøre undervisningen og beskytte de elever, der kan blive udsat for overgribende adfærd fra andre elever - jævnfør Dannys eksempel.

Der er til gengæld tre forhold som er vigtige i autoritetsudøvelsen: Den skal være gennemsigtig, så eleverne kan se, hvorfor den udøves. Magtudøvelsen må hurtigst muligt stoppe eller gøre sig overflødig. Den må anerkende elevens trang til selvstændighed og frihed.

Men den personlige autoritet kan ikke erstattes af en faglig autoritet. Den kan supplere den.

Erik Schmidt