Da Malene Bellers Madsen arbejdede som lærer i Gentofte, begyndte hun på en meritlæreruddannelse, men hun sprang fra. »Fuldtidsarbejde og studium samtidig med at være alenemor blev for meget«, siger hun.

For hende står lønnen stille

Malene Bellers Madsen er cand.mag. i engelsk og lærer i folkeskolen på fjerde år. Hun er sat på standby i lønstigninger, som ellers godt kunne få hende til at blive længere i folkeskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Under tavlen står en stor grå sofa, som lærer i modtageklassen Malene Bellers Madsen har taget med hjemmefra. Bordene står tilfældigt spredt i klassen. Den gule maling skaller voldsomt af.

»Jeg har lovet børnene, at de kan få lov til at male dem«, siger hun.

Malene Bellers Madsen har arbejdet som lærer i folkeskolen i fire år. Hvis hun havde haft en læreruddannelse, ville hendes anciennitet have betydet, at hun nu ville stige i løn. Men fordi hun har en universitetsuddannelse, stiger hun ikke foreløbig. »Jeg har bevidst taget en uddannelse, og det er lige så bevidst, at jeg har valgt et job, som jeg ikke er uddannet til. Jeg kunne jo bare vælge at tage et andet job, selv om det er svært lige nu«, siger Malene Bellers Madsen.

Hun er 37, uddannet cand.mag. i engelsk og har været ansat på Sundbyøster Skole på Amager i København siden januar sidste år. Efter tre et halvt år på en skole i Gentofte ville hun gerne arbejde tættere på hjemmet. Da hun blev ansat på Sundbyøster Skole, blev der samtidig ansat en nyuddannet lærer til samme løn, og det fik hende til at tænke.

»Jeg har en hel del erfaring nu, og jeg synes, jeg har en uddannelse selv. Jeg begynder godt at kunne tænke mig at få lidt mere i løn end en nyuddannet lærer«, siger Malene Bellers Madsen, som ud over modtageklassen også har de store klasser i engelsk.

»Jeg har jo afgangsklasserne, så dem tager jeg til eksamen. Jeg synes ikke, det er svært at blive modtaget af de andre lærere her på skolen. Men det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg har en længere uddannelse, end de har«.

Da hun arbejdede som lærer i Gentofte, begyndte hun på en meritlæreruddannelse, men hun sprang fra.

»Fuldtidsarbejde og studium samtidig med at være alenemor blev for meget«.

På Sundbyøster Skole opfordrede lederen hende til igen at begynde på en meritlæreruddannelse.

»Jeg sagde, at det ville jeg gerne, hvis de ville betale. Det koster 60.000 kroner, og det har jeg ikke. Men skolen ville ikke betale«.

Selv om hun ikke har en læreruddannelse, er hun rigtig glad for jobbet i folkeskolen.

»At arbejde med børn er fantastisk. Der er ikke to dage, der er ens. Især er arbejdet med de tosprogede skønt. De kommer uden at kunne et eneste ord dansk, men de kan rykke helt vildt hurtigt«, siger hun.

Alligevel regner hun ikke med at blive gammel i faget.

»Det er godt at være i folkeskolen, og jeg kan godt forestille mig at blive 10-15 år her. Men jeg skal ikke blive gammel her. Jeg tror, man bliver mere og mere træt. Der er hårde krav til lærerne«.

Hun er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at lønnen har betydning for, hvor længe hun fortsætter som lærer.

»Det kommer også an på lønnen. Men det er dejligt at være her. Foreløbig har jeg lyst til at blive. Jeg er rigtig godt tilfreds med at være i folkeskolen«.

»At arbejde med børn er fantastisk. Der er ikke to dage, der er ens. Især er arbejdet med de tosprogede skønt. De kommer uden at kunne et eneste ord dansk, men de kan rykke helt vildt hurtigt«.