Dette er en bog, der er rig på alle den slags oplysninger og viden, som lærerstuderende og lærere bør kende til. Derfor bør den indgå i undervisningen på læreruddannelsen og indkøbes på alle folkeskoler. Den kan læses i sin helhed eller bruges som opslagsbog. Det sidste kan man fint gøre, da bogen er forsynet med navne- og emneindeks. Ydermere er der rigtig fine litteraturhenvisninger.

Et af bogens mange nøglebegreber er begrebet "hverdagsliv", som uden tvivl bør fange læreres interesse. Børnefamiliers hverdagsliv er spændende beskrevet med gode eksempler, og der er flere eksempler på aktuel forskning for de læsere, der vil vide mere eller gå til kilden.

Et andet af bogens nøglebegreber er "radikaliseret modernitet", som er nødvendigt for at forstå det samfund, vi lever i, og dermed også et nøglebegreb for de vilkår, børnefamilier agerer i. Bogen beskriver tre arenaer som omdrejningspunkt for livet i familien: den private arena, hvor familien agerer på egne vilkår, den personlige arena, hvor familiemedlemmerne gennemlever familiens liv set med deres personlige optik, og endelig den offentlige arena, der hvor familien møder de institutioner, som samfundet tilbyder som ramme for familielivet.

Bogens måske mest centrale begreb er "velfærdssamfundet" eller "velfærdsstaten". Selv om også dette begrebspar udfoldes godt, kan det opleves som et irritationsmoment, at der flere steder skiftes mellem de to begreber, som var de et! Men har anvendelsen af det ene begreb frem for det andet ikke netop politiske medbetydninger, der henviser til forskellige politiske partier og dermed også til politiske grundopfattelser?

Men hvis man vil vide, hvad "aftraditionalisering" konkret betyder for den radikaliserede famile, hvilke forskelle der - stadig - er mellem radikalt moderniserede mellemlagsfamilier og arbejderfamilier, når det gælder værdier for opdragelse, er der hjælp at hente i denne fremragende bog.