Der er vist ingen, der længere kan være i tvivl om, at løn bliver et hot tema ved forårets forhandlinger.

Ud over et markant lønløft til alle er det for mig også vigtigt, at vi bevarer og udbygger det centrale lønsystem.

Vores job er grundlæggende kendetegnet ved, at vi løfter i flok, arbejder i team. Et alt for individualiseret lønsystem passer ikke til vores profession og vil for mig at se bare blive endnu et »gok i nødden« på vores psykiske arbejdsmiljø, der sandt for dyden har været presset nok i de seneste par år.

Nej, lad os i stedet søge at opnå nogle resultater, der ligner den sidste lønoverenskomst. Den blev stemt hjem med et historisk højt flertal - helt oplagt fordi lønstigningerne blev udmøntet i centrale løntrin og et evalueringstillæg til alle. Ubegribeligt at KL stadig insisterer på mere lokal løndannelse, når signalet fra en hel medarbejdergruppe sidste gang var så tydeligt. Det er åbenlyst, at KL gerne vil have den lokale løndannelse i spil som et løninstrument for den enkelte leder. Mærkværdigt, for jeg tror heller ikke, at det er alle skoleledere, som reelt ønsker at sidde og skulle bruge tid på lønforhandlinger med hver enkelt lærer. Er det ikke netop tilkendegivet, at lederne ønsker mere tid til den pædagogiske ledelse? Det her ligner mere en ekstra administrativ bureaukratisk byrde for skolelederne.

Ved lønforhandlingerne skal vi sikre, at begyndelseslønnen for lærere løftes. Hvis vi fremover skal kunne rekruttere kvalificerede unge mennesker, er det af stor betydning, at de ikke fravælger lærerjobbet, fordi de i andre erhverv - ofte med kortere uddannelser - kan opnå en højere løn allerede fra dag et på arbejdsmarkedet.

Forkortet af redaktionen