Gitte Christensen

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har mistet en af vore lærere på Nærum Skole. Gitte Christensen døde tirsdag den 15. november 2011 efter kort tids sygdom.

Gitte har været ansat på Nærum Skole siden den 1. august 1998. Hun har undervist i matematik og musik i alle årene, og hun var i en periode en del af teamet på skolens pædagogiske center. I de sidste seks år har hun fungeret som skolens it-vejleder, et arbejde, som hun i den grad brændte for.

Men især inden for musikken har Gitte sat sig spor på skolen. Hun har komponeret musikken til vores skolesang, og hun var ved indvielsen af vores nye idrætshal primus motor i en stor event bygget op omkring Odysseus rejse. Hun har været med i adskillige jule- og sommerstykker, hvor hun stod for det musikalske, og for to år siden var hun en af initiativtagerne til indspilningen af Haitisangen, som blev solgt til fordel for de jordskælvsramte børn.

Der vil altid være et aftryk af Gitte på Nærum Skole, og vi kommer til at savne hende i rigtig mange sammenhænge.