Hensigten med bogen er at støtte eleverne i som samfundsborgere at få viden om og danne sig holdninger til naturen og den teknologiske udvikling. Initiativet ønskes velkomment, for der er ikke mange undervisningsmaterialer, der lægger vægt på arbejdet med de slutmål, som i alle naturfagene findes under overskriften Anvendelse i hverdag og samfund. Men desværre er kompleksiteten i mange af tekstens og opgavernes problemstillinger så høj, at en stor del af eleverne - elever i de ældste klasser - vil melde pas.

Stoffet er delt op i otte temaer, der er relevante i henseende til både medborgerskab og natur: fødevarer, elektricitet, transport og sundhed. Efter korte introduktioner stilles et væld af opgaver, som i vid udstrækning skal diskuteres og løses i grupper. Introduktionerne indeholder i mange tilfælde statistiske oplysninger præsenteret i tabeller og diagrammer, som viser en tendens. For eksempel Kinas forbrug af forskellige energikilder i årene 1971-2005. De efterfølgende spørgsmål kan så være beregningsopgaver om kuls andel i forbrugsstigningerne og diskussionsoplæget: "Tror I, at det påvirker miljøet andre steder på kloden, at der brændes meget store mængder kul af i Kina?"

Rent fagligt spores en vis usikkerhed, når vi kommer tæt på det naturvidenskabelige, der er blandt andet rod i nogle enheder. Desuden er introduktionerne indimellem for kortfattede til, at eleverne bliver sporet ordentligt ind på opgaverne. Det ligger ikke lige for, hvad der skal svares på en opgave som følgende: "Er CO2-udslip vigtigere end sult?"