At elever skal kunne i 8. klasse, hvad de nu kan i 9., men at udføre det i praksis er ulig meget sværere. Jamen hvorfor dog? Jo, som jeg gang på gang har fremhævet her i bladet, er der ikke to ens elever i en klasse! Spændvidden er som i indskolingen - nogle elever kan let klare 9. klasses pensum i 6.-7. klasse, andre kan ikke klare det, selvom de tager 10. klasse med. Så vil der altid være 10-20 procent, som har behov for særlig hensyntagen - specialundervisning.

Det har intet med lærerkvalifikationer at gøre. Selvom læreren stod på hovedet - uden støtte - ville der stadig være de famøse 10-20 procent. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvilket system man benytter. Det, der fattes, er evner.

Hvorfor i alverden skulle de pludselig på forunderlig vis dukke op, når de hele tiden har manglet i familien?

Jeg har før skrevet, at man ved forældremøder skulle være meget varsom med at sige, at drengen/pigen lignede sin far/mor på en prik - også selvom det vitterlig var tilfældet.

Så selvom meningen/sigtet er ideelt, så er det stadig ikke så lidt nemmere at sige, at 8. klasse skal være på højde med 9. klasse.

Det er straks betydeligt vanskeligere at gennemføre det i praksis - ét er politiske udmeldinger, noget andet er den praktiske gennemførelse.

Jeg ville så inderligt ønske, at det var lige så nemt at gøre det som at sige det! Men 34 års erfaring har lært mig noget andet.