Væk med efterlønnen. Det er helt urimeligt, at arbejdsføre mennesker fordriver tiden væk med golf og ferieture, når vi i stedet kan forbedre statens økonomi med 18 milliarder kroner. Sådan lyder de forenklede udsagn i den offentlige debat. Men det har ikke meget med virkeligheden at gøre. Helbred og arbejdspres er derimod det helt afgørende i det samspil af faktorer, der får undervisere til at gå på efterløn.

Det viser en ny undersøgelse fra Lærernes A-kasse. Mange har suppleret svarene med kommentarer. De finder det eksempelvis væsentligt at understrege, at selv om mulighederne for samvær med familien, fritidsaktiviteter og ferie er positive faktorer, så er det absolut ikke udslagsgivende for overgangen til efterløn. Det er heller ikke selve undervisningsopgaven eller samværet med eleverne. Derimod er påvirkningen af det psykiske arbejdsmiljø med ustandselige forandringer og lovændringer af væsentlig betydning. Som en efterlønner skriver: »Jeg elskede min undervisning og børnene, men det var alle de ovenfra kommende opgaver, der ikke altid var logiske, som skulle udføres. Vi skulle beskrive og dokumentere, hvad vi gør. Dermed fik dagligdagen mindre og mindre mening«.

Der kan være god grund til at se på, hvordan vi kan øge udbuddet af arbejdskraft og reducere udgifterne til overførselsindkomster - herunder efterlønnen. Men der vil fortsat være brug for en tilbagetrækningsordning. Arbejdsløsheden er vokset de seneste år. Og fra 2019 øges efterlønsalderen i takt med stigende levealder. Det gør ikke behovet mindre - tværtimod. Resultatet af undersøgelsen viser, at der fortsat er brug for en efterlønsordning. Hvis den ikke eksisterede, skulle der findes andre løsninger, som også ville medføre offentlige udgifter.

Samtidig er der grund til at overveje, hvordan vi kan ændre på de faktorer, der belaster arbejdsmiljøet og dermed helbredet. Langt de fleste lærere har svært ved at slippe selve undervisningsopgaven og samværet med elever og kolleger. Det viser, at der er store muligheder i at forbedre rammerne omkring undervisningen og arbejdsforholdene. Og så skal vi gøre det endnu nemmere at gå på fleksibel efterløn.

Med en svarprocent på 62 er det en meget valid undersøgelse. En stor tak til de mange medlemmer, som har svaret. Der er ikke brug for en debat, som bygger på myter. Måtte tallene bidrage til en langt mere nuanceret efterlønsdebat.

Læs undersøgelsen på www.dlfa.dk