Det her kræver bortforklaringer. Skolerne i Fredericia har med succes droppet udelthedens tyranni og indført noget, der tangerer den delte skole, og desværre opnået at få en skole, der fungerer. Og det passer skidt med DLF's stædige fastholdelse ved middelmådighedens ensgørelsesskole. I Fredericia har man på ukorrekt grundlag udformet et system, der virker. Og hvad skal DLF så stille op med det? DLF bortforklarer. Succesen skyldes blot, siger Dorte Lange i Folkeskolen nummer 25, at de involverede lærere er begejstrede og engagerede. Og når lærerne optræder helhjertet engagerede, kan man jo få alt til at se virkningsfuldt ud. Og det er altså DLF's vurderingsgrundlag: Succesen i Fredericia skyldes ikke, at man der har brudt med udeltheden, men at man har fået lærerne til at omfatte deres nyskabelse med et vist mål af begejstring og engagement. Voila! Det skulle så betyde, at på skoler, hvor lærerne er trofaste mod og spundet dygtigt ind i DLF's propagandamaskine mod den delte skole, vil den slags ideologiske ukorrektheder, som de fredericianske udskejelser, selvfølgelig aldrig lykkes. Lærerne kan med andre ord mobiliseres til aktion eller til passiv modstand mod enhver forbedring af skolen, der ikke passer ind i DLF's ideologi. Og nu gælder det så om for DLF at forhindre, at lærerne forfalder til begejstret at engagere sig i det forkerte. Derfor anfører Dorte Lange, at »forskningen viser, at dér hvor der ydes en lokal indsats i fællesskab, betyder det fremskridt for trivsel og læring for eleverne«. Så derfor, kære lærere, se nu snart så at få manet en begejstret, engageret attitude frem for den udelte skole, så den kommer til at tage sig så succesfuld ud, som vores tendentiøse og tjenstvillige forskning jo siger, at den er.