»I dag må jeres mobiltelefoner gerne være tændt, og de behøver ikke at være på lydløs«.

Ordene kommer fra souschef Brian Nielsen fra Absalons Skole i Roskilde. Rundt omkring ham sidder 40 piger og drenge, kvinder og mænd, der alle har ét til fælles: Foran dem ligger en Nokia, Samsung eller Sony Ericsson.

Men ud over mobiltelefonen har de ikke mange lighedspunkter. Den ene halvdel i klasselokalet går i 9.b, mens den anden har rundet de 65 og er medlemmer af LO's faglige seniorklub i Roskilde.

»Det plejer at være os, der kan lære jer noget. Men nu er det gudskelov omvendt, og det glæder vi os meget til«, siger Erik Hein, formand for seniorerne, til de trætte og lidt fnisende elever.

Efter et kort navneopråb, hvor det kniber lidt med at udtale gammeldags navne som Edel, bliver de ældre fordelt i grupper, én ung om én seniortelefonist.

Sofie Østergaard på 15 år lærer sin elev at bruge stavekontrol og at indstille alarmen.

»Det er ret fedt, at vi kan lære dem noget for en gangs skyld. Men det bliver da spændende, om de overhovedet kan huske noget, når de kommer hjem igen«, siger hun med et skævt smil og hjælper Ebbe med at lave en smiley med kysmund.

Sagen i egen hånd

67-årige Erik Hein var godt træt af, at seniorklubbens medlemmer ikke kunne bruge deres mobiltelefoner til andet end at ringe op. Ingen af dem kunne lide at spørge børnebørnene til råds, fordi det fik dem til at føle sig gamle og dumme. Så Erik Hein tog sagen i egen hånd og troppede op på Brian Nielsens kontor på Absalons Skole og fremlagde sin idé: Han ville have arrangeret et seniorkursus med mobiltelefoniens ukronede eksperter, en 9. klasse.

Erik Hein har før prøvet at spørge sit ældste barnebarn om hjælp, men uden held. Han er dog meget begejstret for sin nye lærer fra 9.b.

»Knægten satte sig bare ned og begyndte at forklare stille og roligt på en meget pædagogisk facon. Han instruerer, mens jeg får lov til at føre telefonen«, siger Erik Hein, der efter første lektion allerede har lært at tjekke sin e-mail via mobiltelefonen, så han kan være uafhængig af sin computer, når han tager i kolonihaven.

Den unge lærer vil også vise, hvordan han kan bruge telefonen som vækkeur, men det mener Erik Hein ikke er nødvendigt.

»Jeg har ikke de store problemer med at komme op om morgenen, knægt. Jeg vil hellere have en alarm, der kan fortælle mig, hvornår jeg skal gå i seng om aftenen«, klukker han.

Seniorklubben afholder cirka syv årlige arrangementer, og de har blandt andet hørt et foredrag om indvandring og været på køreteknisk anlæg i forbindelse med fornyelse af kørekort.

Sms-poesi

Klassens dansklærer Phillip Engholm Larsen synes, at kurset er en god idé. Han påpeger, at flere af de elever, der normalt er stille og passive i timerne, nu er lyst helt op.

»Det må godt være lidt sjovt en gang imellem, og mange af eleverne vokser som mennesker, når de pludselig er de kloge, der får pålagt det ansvar at skulle lære fra sig«, siger Phillip Engholm Larsen, der mener, at kommunikation har stor relevans for danskfaget.

Han vil gerne inddrage mobiltelefoner mere i undervisningen og planlægger blandt andet et forløb i sms-poesi til foråret. Ifølge ham bliver sproget brudt på samme måde i digte, som det ofte gør i sms-beskeder. Phillip Engholm Larsen forestiller sig, at eleverne skal sende et digt til hinanden, som så skal fremlægges for klassekammeraterne dagen efter.

»På den måde er de ikke tvunget til at skrive så langt, fordi indholdet skal kunne være i én besked. Sandsynligheden for at få nogle af de elever med, der normalt ikke gider skrive digte, er større på denne måde«, mener han.

Lokalet genlyder af bipbip-lyde og finurlige ringetoner, og de ældre skriver flittigt noter.

»Hold da op, der er gang i den«, udbryder en ældre kvinde begejstret, da hendes mobiltelefon danser hen over bordet, efter at hun har aktiveret vibratoren.

Men der bliver også talt om fremtidsdrømme og studieplaner, og der er det måske de unge, der får nogle guldkorn med på vejen. Der bliver i hvert fald lyttet respektfuldt og opmærksomt både til de gamle elever og de unge lærere.