Kristian Hvidt giver det helt store forkromede overblik over Europas historie i 1.000 år. Civilisationen vandrer fra øst mod vest, fra Kina, Indien, Assyrien, Ægypten til Romerriget, som danner fundamentet for Europas historie indtil dets fald i 476 efter Kristus. Siden da har Europa været hjemsøgt af krige og har ifølge Hvidt gennemlevet tre store epoker: Renæssancen ved år 1500, revolutionen i 1789 og Den europæiske Union fra 1994.

Men der er andre "milepæle" i Europas tusindårige historie. Lande har deres storhedstid og fald, for eksempel Spanien, Nederlandene, Rusland, Østrig-Ungarn, Frankrig, Preussen og England. Efter hver større krig ændrer Europakortet udseende, efter Trediveårskrigen i 1648, efter Napoleonskrigene i 1814, efter både Første og Anden Verdenskrig. "Sovjetunionens og Østblokkens sammenbrud 1989-91 hører til de største og mærkeligste omvæltninger i verdenshistorien", skriver Hvidt. Dermed var der skabt mulighed for et stort EU med 27 medlemsstater. Ifølge Hvidts forståelse har der været adskillige tilløb i 1800-tallet for at holde så fremmedartede riger som Rusland og Tyrkiet uden for europæisk handel og økonomi.

Bogen er fortalt uhøjtideligt og med en undertone af humor. Som når Bismarck karakteriseres som langtfra så ufejlbarlig som paven, eller når ungdomsoprørerne fra 68 beskrives som langhårede og lasede, og det fortælles, at de ikke gik af vejen for "et godt slagsmål med politiet". Men ungdomsoprørernes kritik var berettiget, konstaterer Hvidt. Enkelte perspektiveringer er tvivlsomme, som når Karl den Store i slutningen af 700-tallet udlægges som det første bud på en europæisk union. Andre er for indforståede, som når der henvises til den lærde doktor Dampe i Danmark, uden at han får flere ord med på vejen. Men alt i alt har Kristian Hvidt skrevet en fremragende bog.