Anmeldelse
Anerkendelse i praksis
Anerkendelse i praksis
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Advarsel! Denne bog er så givende og nærværende, at man bare ikke kan slippe den, når man først er begyndt at læse i den. Jeg kom i alt fald selv i flow, da jeg læste denne meget positive bog om det, vi lærere går og gør hver eneste dag. Vi lever nemlig af anerkendelse i praksis, hvor vi hver dag er med til at skabe gode relationer mellem mennesker. Og det er både meget ligetil og meget svært.
Fakta:
Titel: Anerkendelse i praksis
Forfatter: Lis Møller
Pris: 269 kroner
Sider: 248 sider
Type: Bog
Forlag: Akademisk Forlag
For hvad er det, vi gerne vil? Ja, det er netop det spørgsmål, som denne bog handler om. Hvad er anerkendelse for en størrelse? Hvad er det, der skal til for at skabe gode og ligeværdige relationer? Hvad er det, der sker, når det ikke lykkes? Og endelig: Hvorfor er det, at omsorgspersoner brænder ud?
Bogens forfatter giver klar besked om rigtig meget ved at give læseren praktiske relationsorienterende metoder og supervision, der er ret lette og ligetil. Som teoretisk grundlag benyttes blandt andet den norske forsker og psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbyes arbejde, og bogens mange pointer relateres til en række praksisfortællinger fra forskellige pædagogiske sammenhænge.
Så jeg vil varmt anbefale denne meget konkrete bog, der har formået at bygge bro mellem teoretisk viden og pædagogisk praksis. Samtidig er bogen en inspirerende indføring i, hvordan professionelle i pædagogisk og socialt arbejde systematisk arbejder med relationer. Og ikke mindst er bogen så godt skrevet, at det er balsam for sjælen bare at slappe af og læse i den. Så sæt dig i din yndlingsstol med et varmt tæppe omkring dig og noget varmt at drikke og skab et velfortjent "helle" for dig selv. Det gjorde jeg, og det var skønt!