"Mens den herlige konge vendte bryst og åsyn mod alteret, slyngede en af de ugudeliges skare et spyd gennem vinduet, gennemborede hans side og vædede det hellige hus med hans blod". Den dramatiske beretning skyldes den engelske munk Ælnoth, der besøgte Odense 35 år efter drabet på Knud den Hellige. Teksten er et godt eksempel på, hvordan forfatterne formår at flette relevante historiske kilder ind i deres bøger, så eleverne oplever en duft af autenticitet, selv om kilderne meget fornuftigt er bearbejdede og gengivet på nutidsdansk. Den sidste side i bogen består - ud over en nyttig tidsliste og kongerække over vikingekongerne fra Angantyr og fremefter - desuden af to faktablokke om, hvordan Knud blev helgen, og hvad en helgen egentlig er. Siden giver mulighed for at forstå lidt af, hvad begivenheden egentlig drejer sig om. På modsatte side fortælles i et forståeligt sprog om de komplicerede politiske forhold omkring den sidste konge, der med nogen ret kan kaldes viking.Det opslag fra bogens slutning, jeg har valgt at beskrive her, er eksemplarisk for bogen, der begynder traditionelt med angrebet på Lindisfarne-klostret i 793. De politiske forhold beskrives ved hjælp af de skriftlige kilder, der af gode grunde hovedsageligt er skrevet af vikingernes fjender, men der bruges også arkæologiske kilder til at beskrive for eksempel Dannevirke, skibsbyggeriet samt våben og betalingsmidler.Asatroen behandles også. Her støder det mig dog, at den ellers udmærkede illustrator, Christina Freiberg, afbilder vikingernes forestilling om Asgård som noget i retning af en italiensk renæssanceby. Helt klart en anbefalelsesværdig bog.