Hvis en af dine elever dør, hvor godt er du og din skole så forberedt?

Hvad vil du gøre, hvis en af dine elever mister en forælder eller en af sine søskende?

Omtrent sådan lyder indledningen til Omsorgshandleplanen, som Kræftens Bekæmpelse for snart ti år siden lagde frem som inspiration til alle skoler.

I dag har 97 procent af landets skoler en handleplan til de situationer, alle håber at undgå. Alligevel står alt for mange børn i skolen alene med deres sorg, når ulykken ramler ned, fortæller både Børns Vilkår og Kræftens Bekæmpelse. Begge organisationer har i årevis kørt sorggrupper for børn, evalueret, samlet og rapporteret viden om, hvordan det går børn og deres skolegang under og efter en stor sorg.

Det samlede billede er, at de fleste skoler i de første uger gør et godt stykke arbejde. Men i de efterfølgende måneder og år falder det for ofte til jorden igen.

»Vores erfaring er, at handleplanerne sjældent fungerer på lang sigt. Mange lærere lægger ud med at gøre sig umage over for eleven, men i det lange træk drukner den sociale forståelse og rummelighed i læreplaner og faglighed. Det kan blive fatalt for elevens læring og udvikling«, siger Dorthe Korshøj, der leder sorgarbejdet i Børns Vilkår.

»Du kan ikke blive ved med at bruge dén med, at din mor er død«, »Tænk på noget andet« og »Det går nok«, er nogle af de lærerbemærkninger, børn i sorggrupper fortæller om. De viser i sig selv et stort behov for viden om børn og sorg, siger Dorthe Korshøj, som også ser berøringsangst og tavshed som et massivt problem.

»Man har svært ved at spørge til barnets sorg eller tilkendegive, at man godt kan se, at det har det svært. De nødvendige hensyn holder hurtigt op, og irritation over elevens mangel på koncentration tager over. Man forventer alt for hurtigt, at eleven 'kommer videre' og begynder måske allerede efter få uger eller måneder at stille krav, de fleste sørgende slet ikke kan honorere«, forklarer hun.

En anden klassiker er at sætte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på barnet, fordi »det her er jeg ikke uddannet til«. Men den holder heller ikke, mener Dorthe Korshøj.

»Det er personlige barrierer, der lukker den sørgende ude af fællesskabet. Det er uholdbart, at det er den enkelte lærers ageren i situationen, der afgør elevens trivsel, og hvordan resten af dets skolegang kommer til at forløbe. En skoles manglende eller dårlige håndtering af et barns sorg kan betyde, at barnets tillid til voksne forsvinder, og at barndommen går tabt«, siger Dorthe Korshøj, som mener, at håndtering af krisereaktioner og sorgbearbejdelse bør være en obligatorisk del af læreruddannelsen og et tilbagevendende kursusemne for alle, der arbejder med børn og unge.

Processen vigtigere end produktet

At omsorg kræver fælles retningslinjer i skoleregi, har Danmarks Lærerforening peget på i 2000 i hæftet »Børn i sorg«. Allerede dengang var erfaringen, at når en skole satte sorg på dagsordenen, var det på baggrund af en konkret hændelse. Og det var næsten altid de enkelte ildsjæles initiativ frem for et erklæret behov for fælles retningslinjer, fremgår det.

Per Bøge, der er projektchef og pædagogisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse, peger også på skolers personalegennemtræk som årsag til, at handleplaner ikke bliver vedligeholdt.

»Det er meget enkelt: En plan, der ikke løbende bliver gennemgået og evalueret, bliver efterhånden ubrugelig, fordi de, der ansættes senere, ikke har arbejdet med den og derfor ikke føler ejerskabet. Arbejdet med en omsorgshandleplan skal være dynamisk, og processen er vigtigere end produktet«, siger han.

Per Bøge, som selv er læreruddannet, ser lærere som vigtige nøglepersoner i forhold til børn, der mister.

»Alle, der arbejder med børn og unge, skal forstå, at sorg ikke er en sygdom, men et ualmindeligt barskt livsvilkår, og vi skal være bevidste om, at vi med vores valg af lærerfaget også skal formidle følelsesmæssige og kommunikative værdier til de elever, vi har ansvaret for. Det kræver ikke en speciel uddannelse at hjælpe børn i sorg, men det kræver meget dannelse og ikke mindst medmenneskelighed«, siger Per Bøge.

Kræftens Bekæmpelse fremlægger næste år en effektevaluering af skolernes omsorgshandleplaner.

Du undgår ikke elever i sorg

- Omkring 4.000 børn mister hvert år et nært familiemedlem. Heraf er der 3.000 børn, hvis ene forælder dør, og omkring 700 børn, der mister en bror eller søster. En gennemsnitsskole med 500 elever har mellem fem og 15 børn, der har mistet en forælder. Kilde: bornsvilkar.dk

- »Omsorgshandleplanen« fra Kræftens Bekæmpelse findes på cancer.dk

- »Børn i sorg« om skolebestyrelsens arbejde med principper og handleplaner findes på dlf.org

»Sorg er ikke en sygdom, men et ualmindeligt barskt livsvilkår, og vi skal være bevidste om, at vi med vores valg af lærerfaget også skal formidle følelsesmæssige og kommunikative værdier til de elever, vi har ansvaret for«