Velfortjent frikvarter
Folkeskolen er heldigvis bedre end sit rygte
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg vil godt ønske jer alle en god sommer og en velfortjent ferie. Der kan være god brug for et pusterum, når man har et arbejde, der kræver personlig involvering og engagement i andre mennesker.
Oveni er vi så midt i en periode, hvor der er voldsom blæst om folkeskolen. Det er godt, at der er debat om og interesse for skolen. Men desværre har en stor del af debatten taget afsæt i en myte om, at folkeskolen er i krise. Det sidste halve år har det næsten været umuligt at slå op i en avis eller tænde for radio og fjernsyn uden at blive mødt med en medieand, der fortæller, at nu har folkeskolen igen svigtet sin opgave. Det kan ikke undgå at slå skår i arbejdsglæden, når man gang på gang ser sit erhverv gjort hovedansvarlig for alt lige fra manglende iværksætterlyst til dårlige bordmanerer.
Heldigvis er folkeskolen bedre end sit rygte. Hovedparten af eleverne trives i skolen. Og det står langt fra så skralt til med deres faglige og menneskelige kvalifikationer, som man nogle gange får indtryk af.
Det betyder ikke, at alt er problemfri lykke og idyl. Selvfølgelig kan skolen blive bedre endnu. Og som lærere har vi også vores del af ansvaret for, at det sker. Men vi må også kunne forvente og kræve, at såvel politikere som forældre står ved, at ansvaret for folkeskolen ikke kun er lærernes.
Vi har brug for, at forældrene støtter op om såvel deres egne børn som om skolen. Og vi har ikke mindst brug for, at politikerne står ved, at det er dem, der har ansvaret for at skabe sammenhæng mellem kravene til skolen og lærernes muligheder for at leve op til kravene.
Det fælles ansvar er vigtigt. Ikke mindst når skolen er midt i en overgangsperiode, hvor der skal bygges bro mellem folkeskolelovens krav, forældrenes forventninger og kommunernes bevillinger. Her har en del politikere desværre haft meget travlt med at lægge ansvaret over på lærernes skuldre.
Jeg tror på, at vi nok skal få vendt den udvikling. De foreløbige resultater fra foreningens store medlemsundersøgelse viser, at de fleste lærere stadig brænder for deres job og for børnene. Og resultaterne tyder også på, at lærerne gerne vil den nytænkning, der ligger i den nye folkeskolelov. Men der er brug for viden og uddannelse, så vi kan løfte opgaven.
Efter sommerferien får vi så de endelige resultater fra medlemsundersøgelsen. Som ledelse i Danmarks Lærerforening har vi så et godt, solidt afsæt til at gå i dialog med politikerne. Vi kan give dem et flot og alvorligt signal, som de ikke bør kunne sidde overhørig: Lærerne vil godt. Lærerne kan godt. Men det kræver, at I som politikere lever op til jeres del af ansvaret for folkeskolens udvikling.
Endnu en gang god sommer.
Anni Herfort Andersen er formand for Danmarks Lærerforening