Det er en kold og blæsende morgen i maj, 5.b er gået i marken for i praksis at afprøve det, de har hørt og læst om vand og spiring.

De har studeret betingelserne for, at planter kan spire og gro, og har fået at vide, at vand er en knap ressource. De har udtænkt forskellige metoder til, hvordan man kan få spiringen i gang og udnytte det nødvendige vand mest økonomisk.

Nu skal de så og plante. På den time, der effektivt er til rådighed, når de meget:

De vil gerne producere en masse pil, så de kan lave pileflet i 7. klasse, derfor klipper de pilekviste i små stykker, som skal slå rod og springe ud. Jorden løsnes med river, vandes og dækkes med sort plastic, som pilestykkerne stikkes ned gennem.

- Plastic'en skal holde på fugtigheden og varmen. Selv om solen varmer, og vandet fordamper, forsvinder det ikke op i luften på den måde, forklarer de.

De laver drivbænke, som de lægger oven på byg- og hvedekorn og solsikkefrø. De lægger også frø i den bare jord ved siden af, så de kan se, hvad der gror bedst.

- Vi sår de tre sorter, fordi de ikke skal have så meget vand som for eksempel salat. Vi skal spare på vandet, for der er ikke nogen til at vande i sommerferien. Men også fordi der ikke er for meget rent vand i det hele taget. Drivbænkene laver vi, fordi de holder på vand og varme i begyndelsen, fortæller en af drengene.

Det er sjovt at være herude og lave de ting, sjovere end at være henne på skolen, synes de, selv om de ikke er meget for at få jord på fingrene. Både piger og drenge er optaget af det, de laver. De har også tid til at pjatte og skændes lidt, men de holdes i ånde af læreren, Flemming Hansen.

Senere skal de lave forsøg med undervanding og sammenligne med effekten af vanding ovenfra. De skal løbende følge forsøgene op frem til sommerferien.

Tværkommunalt projekt

Marken, hvor de arbejder, er delt op i parceller, som 5.b fra Præstemoseskolen i Hvidovre har forpagtet to af. Den tilhører Quark Centeret, et af 14 'grønne centre', som i de seneste år er skudt op i København og omegn, og som arbejder for en bæredygtig fremtid. Her kan man hente inspiration og praktisk viden om miljøvenlig levevis. Centrene arbejder med at forbedre miljøet - det handler om, at den enkelte er aktiv i processen, og om at være en del af det lokale liv.

Quark Centeret er for alle, men man satser især på skolerne.

Inspirator for centret er ikke mindst et tværkommunalt projekt, som skolevæsenet i Hvidovre var involveret i først i 1990'erne, og som handlede om, hvordan skolen ved at sætte konkrete handlinger i gang kan være med til at løse lokale miljøproblemer.

- Erfaringerne med at lade børnene være katalysatorer for et mere byøkologisk samfund var så gode, at vi måtte fortsætte på en eller anden måde. Samtidig var det vigtigt for os at få styr på undervisningen i natur og teknik og på, hvordan vi kunne få et grønt islæt ind i alle fag, siger Jørgen Lund fra kommunens pædagogiske central, som sammen med kommunens tekniske forvaltning har stået for centrets etablering.

Oplevelse og viden

Med et kommunalt tilbud om at lave et byøkologisk naturcenter på Stavnsberggård var de fysiske rammer på plads. Den gamle gård, som kommunen har købt og sat i stand som kommunalt beskæftigelsesprojekt, rummer nu kontorer, undervisningslokaler, værksteder og skoletjeneste. Centret kan dels bruges som udgangspunkt for naturoplevelser, dels som et sted, hvor man henter viden om naturens kredsløb og om byøkologi. Også i praksis.

Alle kan forpagte en parcel og lave dyrkningsforsøg, som de så forpligter sig til at fortælle andre om. Foreløbig er det mest skoleklasser, der dyrker økologiske grønsager, planter bi-venlige planter og så videre, men en gruppe pensionister har også meldt sig for at eksperimentere med kartofler.

Man kan lave forsøg med kompostering og affaldssortering, studere spildevandsrensning på rodzoneanlægget, se på regnvandsopsamlingsanlæg, måle vind og vejr og følge med i livet i hønsegården og bistaderne.

Klasser fra halvdelen af Hvidovres skoler har aktiviteter på Quark, og de første lærere har været på kursus i byøkologi, så centret kan blive en del af undervisningen i skolerne og være et sted, hvor lærerne kan få hjælp og inspiration til at udvikle det naturvidenskabelige fagområde og få det såkaldt 'grønne islæt' ind i fagene.

Den sårbare balance

Ved centrets indvielse i januar plantede elever fra tre 1.-klasser birketræer, som de skal følge op gennem skoletiden.

- Det giver et godt langt forløb, og netop forløbet er en kongstanke for Flemming Hansen, 5.b's lærer i natur og teknik. Han er samtidig konsulent i faget og naturvejleder på Quark Centeret.

Børnene i 5.b. har i flere år lært om vand, spiring, fotosyntese og den sårbare balance i naturen. De har fundet frø og har opdaget vandets betydning på den hårde måde: Nogle grantræer, som de plantede i efteråret, gik ud, fordi de fik for lidt vand.

- Det er vigtigt, at børnene ser en rød tråd fra 1. til 10. klasse, at de lærer noget i natur og teknik i de mindre klasser, som de kan bygge videre på i fysik, kemi og biologi og geografi i de større. Historie må også meget gerne blive inddraget, ellers kan det være svært at forstå et områdes natur- og ressourcemæssige problemer til bunds, siger han.

- Det er vigtigt, at lærerne nøje diskuterer, hvad de vil med det naturvidenskabelige fagområde, siger Flemming Hansen.

Sanse og snuse

- Sammenhængen i forløbet kan skabes ved at beskæftige sig med samme emne og så hele tiden bygge ny og mere teoretisk viden oven på det, børnene har lært i de mindre klasser. 1. klasse kan for eksempel samle erantisfrø og snakke om, hvad frø er, og hvor det er bedst at lægge dem, for at de kan spire. Når eleverne bliver ældre kan de så studere vanding, varme, fotosyntese, jordbundsforhold, forurening. Med den metode kan man erkende, at natur er kultur, og at vi er med til at bestemme, hvordan den udvikler sig, siger han.

- Og så gælder det om at komme ud. Børnene får meget mere ud af at finde en plante, at snuse og sanse og arbejde praktisk, end af bare at se den på en tavle.

Et center som Quark gør det efter Flemming Hansens opfattelse lettere at opfylde den ny folkeskolelovs intentioner om, at børnene skal ud og lære om lokalsamfundet.

- Vi har et miljøkatalog med tilbud og forslag til undervisningsforløb, vi har redskaber og undervisningsmaterialer med ideer og forslag til arbejdsmetoder. En indfaldsvinkel kan være dyr, der indikerer ilt i vandet, eller planter der indikerer kalk i jorden - og dermed fortæller en masse om de biotoper, man undersøger.

Man kan også 'adoptere' en vild plante - følge dens livscyklus, se hvad der sker med den året igennem, og hvad den viser om jordbunds- og vandforhold. Eller adoptere et bistade og følge biernes liv, undersøge de problemer, der opstår, finde ud af, hvordan man laver honning. Eller kortlægge et område, remser Flemming Hansen op.

- En skole ved en motorvej kan for eksempel undersøge, hvordan biltrafik påvirker jordforholdene. Der er masser af muligheder.