Elleve folkeskoler i landet er med i projektet Den Sundhedsfremmende Skole, men derudover er flere skoler i Sønderjyllands Amt med i et projekt, der bygger på de samme ideer. Manden bag er overtandlæge Gregor Gurevitsch, der også er amtskonsulent.

Amtet betaler over en halv million kroner årligt til projektet, der skal køre i fem år. Derudover kommer omkring en kvart million kroner fra kommunerne og fra de deltagende skoler selv. Projektet begyndte sidste år.

- Ideen kommer fra Den Sundhedsfremmende Skole, som Danmarks Lærerhøjskole i København står for. Her i amtet deltager Guderup Skole i Nordborg, men jeg synes, ideen er så god, at flere skoler burde være med i noget lignende. Derfor tog jeg initiativ til dette sideløbende projekt, hvor en skole fra hver kommune deltager, siger Gregor Gurevitsch, der også har et forskningsprojekt om det sundhedsfremmende på Guderup Skole.

Et par kommuner deltager med samtlige folkeskoler. Det er Bredebro og Gråsten, der hver har tre folkeskoler. Tinglev Kommune har to skoler med, men den ene skole betaler selv, hvad det koster. Tre kommuner i amtet ønskede ikke at deltage.

Handlekraftige elever

- Udgangspunktet er undervisningsvejledningen i sex og sundhed, men projektet handler ikke nødvendigvis om at undervise i unges alkoholvaner eller sund kost. Det hele går ud på at undervise på en anden måde. Eleverne skal lære at handle selv, men en anden undervisningsmetode får man som lærer ikke ind under huden lige med det samme.

- På nogle skoler er man begyndt med at se på, hvordan lærerne trives. Måske er det forudsætningen for, at eleverne kan trives, handle og udvikle visioner, siger Gregor Gurevitsch.

- De deltagende skoler har bundet sig for en femårig periode. Det skal ikke kun være teori, ideerne skal forankres, og det tager tid. Men vi tror på, at ideerne vil sprede sig som ringe i vandet til resten af lærerværelset.

Skolerne har selv meldt sig til at deltage. Gregor Gurevitsch skrev til samtlige kommuner og opfordrede dem til at finde én skole, der ville deltage. På hver skole udnævnes en lærer til sundhedskoordinator. Denne konsulent får 120 timer til projektet. De 20 af timerne bruges på møder i skolens sundhedsråd, der kan bestå af lærere, elever, sundhedsplejerske, eller hvem man nu beslutter skal være med på den enkelte skole. 40 timer bruger konsulenten på at blive uddannet til projektet.

- Kommunerne var interesserede i projektet, fordi det faktisk indeholder dét, man alligevel skal gøre for at opfylde den nye folkeskolelov med tværfaglighed, projektorienteret undervisning og udvikling af elevernes handlekompetence. Men skolerne bestemmer selv, om de ønsker at arbejde med elevernes selvtillid, eller om de ønsker at styrke deres læseevner, siger Gregor Gurevitsch.hela