En stor sort klods med masser af lysindfald og inventar, der kan holde til unge, som ikke altid har styr på deres lemmer, troner ved siden af idrætscentret i Hornsyld. Den nybyggede Skolen i Midten har taget hul på sit tredje år som ren overbygningsskole for 300 elever.

»Vi kalder os selv for teenageskole. Det signalerer, hvad vi har med at gøre. En teenager er på vej fra barn til voksen, og nok er det os, der bestemmer, men hvis vi løfter pegefingeren, får vi en fuck-finger som svar. Derfor er sund fornuft vores bærende regel, og vi gør meget ud af at tale med eleverne om, hvad det betyder«, siger skoleleder Claus Pape.

Han blev ansat et år før åbningen af skolen med central beliggenhed i Hedensted Kommune. Med sig havde han 15 års erfaring som leder på en skole, der afleverer sine elever efter 6. klasse.

»Mine gamle elever kommer til en overbygningsskole, hvor de andre elever har gået siden 0. klasse. Her i Hornsyld begynder alle på lige vilkår«, siger skolelederen, der modtager elever fra fire fødeskoler.

Med cirka 100 elever på en årgang øges sandsynligheden for, at den elev, der skiller sig lidt ud fra flertallet, får nogle at spejle sig i.

»Det kan være svært på en lille skole, men hos os har vi flere af de samme typer, så ingen falder helt ved siden af hverken socialt eller fagligt. Jeg har tidligere oplevet elever, som var svære at placere, når jeg skulle danne grupper, men det gør jeg ikke her«, fortæller Line Brinch Olesen fra lærerteamet på 7. årgang.

Eleverne kommer dog på hårdt arbejde, når de skal finde sig til rette i den store flok. Her har man et særligt vilkår i forhold til andre teenageskoler, mener Brian Salomonsen, der underviser på 9. klassetrin.

»Vi er en landskole, så eleverne bor med op til 40 kilometers afstand og kan ikke bare cykle hen til hinanden om eftermiddagen. Derfor tager det tid at ryste dem sammen. Til gengæld knytter vi elever sammen, som ellers aldrig ville have mødt hinanden«, siger han.

Det er besværligt, at man altid skal have sine forældre til at køre, når man skal besøge de nye kammerater, mener Benjamin Dam Madsen fra 9. klasse. Bortset fra det er han glad for at gå på skolen. Han var ellers skeptisk, da han skulle skifte fra Rårup Skole.

»Her er ingen små elever til at larme i frikvartererne. Skolen er formet til os, og vi bliver taget alvorligt. Det giver et fantastisk sammenhold og følelsen af, at vi er ved at blive voksne«, siger han.

Det mærker han ikke mindst som formand for elevrådet.

»Lærerne var straks med på ideen, da vi foreslog en undersøgelse om mobning. Vi har også lige været på kursus i det gode frikvarter. Vi har ikke brug for legepatruljer, men vi har hjulpet hinanden med at tilpasse ideen og har i stedet nogle konkurrencer«, fortæller Benjamin Dam Madsen, der kun vil afsløre, at elevrådet henter inspiration i »Robinson Ekspeditionen«.

En god grundfølelse

Skolen i Midten eksperimenterer med holddeling og linjefag. Indtil videre foregår linjefagene på valgfagsniveau, men de er så søgte, at ordningen kan blive udvidet. Nyt i år er også, at de fire 7.-klasser først bliver dannet efter efterårsferien.

»For at lære eleverne hurtigt at kende er vi kontaktlærer for 10-12 elever. Det var meningen, at ordningen skulle dø ud, når klasserne er dannet, men eleverne er så glade for den, at vi fortsætter. Blandt andet skal vi tage os af elevsamtalerne«, fortæller Line Brinch.

Ellers adskiller undervisningen sig ikke fra andre skolers.

»Det er alt det bag undervisningen, der er stærkere. Vi er flere faglærere end på en lille skole og kan udveksle ideer og planlægge sammen. Samtidig giver det en god grundfølelse, at alt handler om de 13-16-årige«, siger Brian Salomonsen.

Den helt store fordel ved en ren overbygningsskole er netop, at lærere og ledelse kan koncentrere sig om de store elever, mener skolelederen.

»Vi målretter vores efteruddannelse mod, at vi har med teenagere at gøre, så vores læsevejleder er ikke uddannet på et kursus for folkeskolen, men på ét for videregående uddannelser. Det samme gælder i matematik. Lærerne bliver specialister i 7. til 9. klasse og har fokus på, at eleverne skal videre i uddannelsessystemet«, siger Claus Pape.

Markant dårligere karakterer

Alligevel kom skolen i august ud med et markant dårligere resultat end kommunens traditionelle overbygningsskoler på Undervisningsministeriets socialt korrigerede liste over afgangsprøverne fra 2010. Claus Pape er ikke stolt af resultatet, men vil gerne nuancere.

»Jeg vil nødig fordømme vores fødeskoler, men vi havde kun eleverne i ét ud af ti skoleår, og vi flyttede dem meget. Der er høje forventninger til os, og det gør os sårbare over for så barsk en udmelding fra ministeriet efter blot et år«, siger han.

Brian Salomonsen er overbevist om, at skolen klarer sig bedre fremover.

»Det er selvfølgelig en påstand, men det giver en god fornemmelse, at vi har haft de elever, der skal op til sommer, i tre år«.

Claus Pape drøfter løbende med lærerne, hvad de kan gøre bedre.

»Uden gode karakterer bliver det svært at dokumentere, at vi udvikler eleverne. Men de skal også forlade os med mod på livet og være i stand til at vælge uddannelse på en kvalificeret måde. Ellers når de ikke langt«.

Claus Pape går målrettet efter, at de 25 ansatte skal være eksperter i at få teenagere til at trives. Derfor deltager alle medarbejdere i et kursusforløb om, hvordan man agerer mest hensigtsmæssigt over for folkeskolens ældste elever. Selv om lærerne i forvejen har god fod på aldersgruppen, er det godt at få en fælles forståelse, mener Line Brinch.

»Det har været en af mine kæpheste, at eleverne skulle lægge deres mobiler væk, men kursuslederen siger, at de godt kan følge med i undervisningen, selv om de sidder med næsen i mobiltelefonen. De er fantastiske til at multitaske«, siger hun.