I Folkeskolen nummer 18 skriver Ove Korsgaard, at skolen bidrager bedst til økonomisk vækst ved at minimere kløften mellem eliten og bredden (middellaget) gennem uddannelse. Og han fortsætter: »Tankegangen i enhedsskolen er, at hvis man fremmer ligheden, fremmer man muligheden for økonomisk vækst«. Og økonomisk vækst er altså, hvad enhedsskolen foregiver at skulle udvirke. Og det mener Korsgaard, at man kan gøre ved at foregive et ikke særligt vellykket løft af niveauet for de svage og udvirke en så meget mere vellykket, men uanstændig sænkning af niveauet for de dygtige. Hvis man indretter skolen delt, så mulighederne for at løfte de svage forbedres, og mulighederne for at løfte de dygtige forbedres endnu mere, vil uddannelseskløften selvfølgelig vokse. Og det vil være en fordel for såvel samfund som de enkelte indvånere, fordi uddannelsesniveauet over hele linjen løftes. Det kan aldrig være en fordel at holde nogen uddannelsesmæssigt tilbage for at undgå en uddannelseskløft.